Regeringens forslag til nyttejob vil få langt færre i beskæftigelse fra ikkevestlige lande end de indsatser, som en række kommuner allerede har afprøvet i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering (SIRI) i projektet Kvinder I Beskæftigelse (KIB).

Mens regeringen blot forventer at øge arbejdsudbuddet med 250 helårspersoner i 2025 takket være de nye nyttejobs, så har ni kommuner på et år og ni måneder, ifølge en rundringning foretaget af NB-Beskæftigelse, fået 183 indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande i job eller uddannelse, og dertil har de fået 73 ansat på deltid eller i småjob.

Den nye opgørelse rejser en række kritisk spørgsmål om den massive indsats med nyttejob. Regeringen regner med, at det vil koste 200 millioner kroner om året at skabe de mange nyttejob, hvilket lidt afhængig af starttidspunktet vil blive omkring en halv milliard kroner frem til 2025. Hvis nyttejobbene blot får 250 indvandrere i job, vil det give en styk pris på to millioner kroner.

Til sammenligning har det kostet cirka 50 millioner kroner for de 1.000 kvinder, som indtil videre har deltaget i KIB-projektet, og hvis man blot fordeler den udgift ud på de 183, som er kommet i arbejde eller uddannelse, så giver det en stykpris på cirka 275.000 kroner.

Forskellen mellem effekten af nyttejob og KIB-projektet bliver endnu mere udtalt, hvis man ser på, hvor stor en del af deltagerne, som kommer i arbejde eller uddannelse, viser en aktindsigt i tal fra SIRI.

I løbet af de første halvandet år af KIB-projektet er så mange kvinder kommet i mindst 18,5 timers ugentlig uddannelse eller beskæftigelse, at de 15 kommuner efter den samlede projektperiode på tre år forventes at få 22 procent af knap 1.800 kvinder i job eller uddannelse. Derudover vil yderligere 20 procent af kvinderne opnå løntimer eller deltidsbeskæftigelse.

Overfor det står, at regeringen forventer at få et sted mellem halvanden og to procent af indvandrerne i nyttejob i beskæftigelse. (Usikkerheden skyldes at det p.t. ikke er helt klart, hvor mange af de cirka 20.000 indvandrere i målgruppen, som rent faktisk kommer i nyttejob).

Selvom tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes, fordi KIB-projektet opgør effekten i personer, mens effekten af nyttejobs opgøres i øget arbejdsudbud opgjort i fuldtidsstillinger, så er forskellen så stor, at KIB-projektet med stor sikkerhed er markant mere effektivt til at få ikkevestlige indvandrere i job eller uddannelse.