(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på vej til trepartsforhandlinger, hvor også kommunerne deltager: " Vi er nødt til at bede kommunerne og jobcentrene om, at deres hovedfokus er på god klassisk jobformidling."

(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på vej til trepartsforhandlinger, hvor også kommunerne deltager: " Vi er nødt til at bede kommunerne og jobcentrene om, at deres hovedfokus er på god klassisk jobformidling." - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hummelgaard har kritisk blik på ledige med til trepartsforhandlinger

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil sikre, at ledige reelt står til rådighed for job.

Udgivet: 02/09/2021

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tre punkter med til trepartsforhandlinger. Det siger han på vej ind til mødet i Beskæftigelsesministeriet torsdag.

De tre punkter stiller både krav til arbejdstagere og arbejdsgivere:

- Vi vil for det første diskutere, hvordan vi sikrer, at ledige på kontakthjælp og dagpenge reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det duer ikke, at man ikke tager et job, når der er mangel på arbejdskraft.

- Et andet tema bliver, at seniorer fortsat tæller meget i ledighedsstatistikken. Virksomheder frasorterer folk over 55 år, når de skal ansætte. Det skal vi undgå.

- Og for det tredje har vi forståelse for, at man gerne vil søge arbejdskraft udefra. Men det skal ske på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger Peter Hummelgaard.

Han beskriver opgaven for de fire parter, der er inviteret - arbejdsgiverne, lønmodtagerne, regeringen og kommunerne, som at få alle "brikker og klodser til at lande de rigtige steder" efter coronakrisen og den efterfølgende genopretning.

Derfor er kommunerne inviteret med. Det er kommunerne, der står med det daglige arbejde med jobformidling.

Her vil beskæftigelsesministeren gerne se på, hvis der er bureaukrati, der slører indsatsen. Men først og fremmest er han klar med en opsang til alle parter:

- Vi er nødt til at bede kommunerne og jobcentrene om, at deres hovedfokus er på god klassisk jobformidling, siger Peter Hummelgaard.

- Hvis det indebærer, at vi skal skærpe og indskærpe, at man som jobparat skal stå til rådighed for arbejde i hele landet, så gør vi gerne det.

- Men det er også en løftet pegefinger til arbejdsgiverne om, at vi gerne vil have dem til at forpligte sig til at hyre seniorerne.

/ritzau/

Sidst opdateret: 02/09/2021 - 13:26

Temaer: Ledighed

Emner: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]