Store forskelle på udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere i kommunerne

Der er stor forskel på faldet i antal kontanthjælpsmodtagere i kommunerne. Samtidig er faldet påvirket af, at er over 3.000 flere, der på grund af forlængelser har været på dagpenge i over to år. Se kontanthjælpstallene for alle kommuner her

Udgivet: 17/06/2021

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Selv Danmark som helhed kan glæde sig over det laveste antal kontanthjælpsmodtagere siden 2008, så dækker det over et meget forskelligt billede i kommunerne - og samtidig skal betydningen af den forlængede dagpengeperiode tælle med i regnestykket.

Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig tal, der viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere nu er det laveste siden 2008. Mens antallet i marts 2021 var på 11.482, var der i juni 2008 kun 213 personer flere på kontanthjælp.

Der skal dog tages højde for, at der i marts i år ifølge Jobindsats.dk var over 3.200 flere, der havde været på dagpenge i mere end de to år, som er den normale dagpengeperiode. Det skyldes forlængelserne under corona, der udløber 30. juni.

Hvis vi med det forbehold ser på udviklingen i antallet af personer berørt af kontanthjælp i de enkelte kommuner, så har Bornholm oplevet et fald på ikke mindre end 43 procent, mens Allerød har oplevet en stigning på 130 procent.

Men udviklingen siger ikke noget om byrden for kommunen. Bag de dramatiske stigninger i Vallensbæk gemmer sig en stigning fra 69 til 159 borgere berørt af kontanthjælp, mens faldet på Bornholm er fra 1.007 til 574.

Set ud fra ændringen i den økonomiske belastning, så giver udviklingen i antallet et godt billede af, at kommunerne har været vidt forskelligt påvirket af udviklingen af siden 2008.

Mange yderkommuner har klaret sig godt

Det er særligt bemærkelsesværdigt, at mange klassiske yderkommuner har haft en positiv udvikling. Det gælder især kommuner som Hjørring og Aabenraa, begge har haft et stort politisk fokus på området.

Modsat har en række jyske kommuner haft en negativ udvikling, hvilket typisk skyldes, at de havde et meget lavt antal i 2008, men siden har oplevet et stigende pres fra blandt et øget antal flygtninge.

Hvis man korrigerer andelen af borgere i en kommune for ændring i folketallet, så ændrer det billedet lidt, men ikke afgørende, Hvis du klikker på kortet kan du se, hvor stor en andel af befolkningen i de enkelte kommuner, som var berørt af kontanthjælp i 2008 og i 2021.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Kontanthjælp, Ledighed, Kontanthjælpsydelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]