Der skal tages nye metoder i brug, hvis der skal findes andre løsninger på gamle problemer, som skiftende regeringer i årevis har forsøgt at løse uden held. At det ikke er nye problemer, Reformkommissionen skal finde løsninger på, fremgår allerede af titlen på den første udgivelse - 'Erkendt, forsøgt løst, uløst'.

Arbejdsmarkedsreformer skal sikre mere arbejdskraft til en stadig stigende efterspørgsel fra erhvervslivet. Og nu, hvor det politiske flertal mener, der ikke kan skæres mere i ydelserne eller dagpengeperioden for at give ledige incitament til at arbejde, skal der ske noget nyt.

De økonomiske incitamenter hører til 1. generationsreformerne. Nu kommer 2. generationsreformerne. De første kan politikerne bare bestemme, sagde formand for Reformkommissionen, professor Nina Smith, ved en pressebriefing torsdag.

De sidste er længere tid undervejs og mere snørklede.

Det betyder blandt andet, at de ikke kan gøres op i Finansministeriets regnemodeller, som de ser ud nu. Det vil kommissionen gerne lave om på.

Kommissionen har tre pejlemærker for reformarbejdet. Det skal give større social mobilitet, større beskæftigelse og højere produktivitet.

De to sidste bliver der målt på allerede, men kommissionen vil også måle social mobilitet - og helst konkret. Altså for eksempel om børn af ufaglærte bliver faglærte. Det kan tager næsten en hel generation at måle i modsætning til ledighedstal, der kan måles måned for måned.

Men social mobilitet skal med i modellerne, ligesom kommissionen også vil måle på indkomstfordeling, forbrugsmuligheder, uddannelsesniveau og kvalitet af offentlig service.

Dermed bliver regnemodellerne for de nye reformer meget bredere og vil også afspejle en social virkelighed. Hvordan de skal udformes, har kommissionen ikke noget bud på, så gode forslag er velkomne, lød det ved præsentationen.

De fem udfordringer

Reformkommissionen har allerede holdt 60 møder med aktører inden for de fem områder, som kommissionen har defineret som de udfordringer, der skal udvikles svar på. De to første har direkte betydning for, hvordan kommunerne skal tilrettelægge sin beskæftigelsespolitik. Også det tredje punkt er yderst relevant for jobcentrene.

Skal lære af praktikerne

Kommissionen er især interesseret at høre om de praktiske erfaringer med blandt andet at hjælpe nogle de langtidsledige, der har været på offentlige ydelser i mange år, i arbejde eller uddannelse.

Derfor bliver der nedsat en række arbejdsgrupper, der skal holde møder med blandt andet sagsbehandlere, borgere, virksomheder og kommuner, der skal bidrage til nye politiske forslag.

I december kommer de første anbefalinger om kvinder med ikke-vestlig baggrund, der har en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Senere kommer der forslag til nye løsninger for unge uden job og uddannelse, for ufaglærte langtidsledige og for ledige dimittender.

Også uddannelse og produktivitet kommer der forslag til.