Arbejdet med at få ledige med funktionsnedsættelser i arbejde er så vigtigt et fokus for jobcentret i Randers, at chefen for Jobcenter Erhverv i Randers, Tine Arensbach Nielsen, ikke er bange for at sige, at det også er en økonomisk succes for kommunen og for den enkelte jobsøgende.

"Hver måned spares jo penge ved at få folk arbejder i stedet for at modtage offentlig forsørgelse," siger hun til NB-Beskæftigelse.

Det økonomiske argument betyder noget for opbakningen til jobcentrets fokus på at få flere personer med handicap i job og dermed også at udvide arbejdsstyrken i kommunen, men det er nu ikke det, der falder først for, når man taler med Tine Arensbach Nielsen om indsatsen. Hun er optaget af både de store perspektiver og de konkrete skridt til at nå dem.

"WHO har i verdensmålsdebatten rejst spørgsmålet om ligestilling for personer med handicappede, som man kan definere som psykiske, fysiske, kognitive og sensoriske. Der kan være flere årsager til, at man ikke lige passer ind i den gængse opfattelse af ”normalitet” i samfundet og virksomheder. Men vi kan alle sammen gøre noget for at påvirke normerne, så man betragter mangfoldighed som en ressource i stedet for et samfundsproblem," siger hun.

Et paradigmeskifte

2018 bød på et paradigmeskifte i beskæftigelsesindsatsen, da den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gjorde det til et ministermål, at flere handicappede skal i arbejde. Det betød en stor ændring i Randers - og en erkendelse af, at der er brug for en ny måde at tale om mennesker med funktionsnedsættelser, fortæller Tine Arensbach Nielsen.

"Vi har hidtil talt om begrænsninger, nedsat arbejdsevne og skånehensyn. Bruger du de ord i en virksomhed, er du i gang med at nedsætte værdien på et menneske. I stedet for at starte med det, som er problemet, kan man starte med kompetencerne. Du kan for eksempel godt sidde i kørestol og være sindssyg dygtig til grafisk arbejde. Den rejse kræver, at jobcenter, virksomhed og borger kan samarbejde om en ny dagsorden."

Udvider det rummelige arbejdsmarked

Jobcenter Erhverv har i Randers blandt andet lavet et dialogforum med 30-40 virksomheder, der sammen med jobcentret vil styrke indsatsen for at få flere med funktionsnedsættelser i arbejde. Så der bliver højere til loftet, og der kommer arbejdspladser med større diversitet.

"En virksomhedsejer sagde til mig, at han faktisk ser det som en væsentlig del af hans rekrutteringsstrategi, og hvem vil ikke gerne arbejde et sted, hvor der er højt til loftet? Efterfølgende har jeg hørt flere virksomheder sige det. Forskellighed er blevet fællesnævneren," fortæller Tine Arensbach Nielsen.

Jobcentret bruger kommunens tildeling af CSR-certifikater som en strategi for at udvide det rummelige arbejdsmarked i Randers. I alt 172 virksomheder har nu certifikatet.

"Virksomheder bliver ikke inspireret af os, men af hinanden. Det, der kan batte, er, når vi sætter dem stævne, så de kan høre, hvad naboen har gjort. Vi skal have flere til at bidrage end tidligere og gøre det til en klub, man gerne vil være med i, et fællesskab man gerne vil have sammen."

Langt flere ledige med handicap

Tine Arensbach Nielsen understreger dog, at der er langt til egentlig ligestilling på arbejdsmarkedet.

"Personer med handicap har ikke lige ret til arbejde. Så vi er nødt til at bryde forestillingen om, hvordan den almindelige arbejdskraft ser ud. Vi behøver ikke opføre os ens og tale ens for at være en ressource på en arbejdsplads."

58 procent af personerne med handicap var i 2019 i beskæftigelse, mens 84 procent uden handicap var i beskæftigelse, viser en VIVE rapport fra 2020. Blandt personer med større handicap, var 37 procent i arbejde.

Mange med større handicap befinder sig meget langt fra arbejdsmarkedet. Afhængigt af, hvordan man opgør tallene, drejer det sig om mellem 55 og 76 procent, skriver Danske Handicaporganisationer (DH) til NB-Beskæftigelse.

For unge under uddannelse er afstanden lidt mindre. Mens 86 procent af alle 18-årige er i gang med en ungdomsuddannelse, er omkring 66 procent af unge med et handicap i gang.

Fire ud af ti unge, der ikke er i uddannelse, med en diagnose eller et handicap modtager uddannelseshjælp. Blandt unge uden diagnose eller handicap er det omkring én ud af ti, skriver DH på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Flere initiativer i Randers

Jobcentret i Randers arbejder på flere områder med at få flere handicappede i job. Dels er der et arbejde, der bygger på et udviklingsprojekt fra 2019-2020, som nu er blevet implementeret i hele jobcentret. Det kan man læse mere om her:

Efterværn skal sikre fortsat ansættelse

Jobcentret laver også et projekt i samarbejde med Dansk Handicap Forbund. Ideen er, at medarbejdere med funktionsnedsættelse skal fastholdes i job gennem et efterværn. Projektet er finansieret af EU's Socialfond og er en del af Rummelig i Midt, der er et samarbejde på tværs af kommuner og fagbevægelse i Region Midt.

'Projektet skal afprøve en metode og en samlet model, der kan understøtte at borgere med et bevægelseshandicap og en historik med mange afbrudte ansættelsesforhold, uddannelsesstart eller sygemeldinger, fastholdes på arbejdsmarkedet,' står der i projektbeskrivelsen.

"Så snart borgerne har afmeldt sig hos os, er de ude af vores system, men hvad kan det egentlig give af langsigtede effekter, hvis vi ikke slipper helt. Kan de blive ved med at være ansat, hvis der for eksempel er personlig assistance eller andre former for efterværn? Der findes mange forskellige hjælpeforanstaltninger, som de selv eller arbejdsgiverne endnu ikke er bekendt med. Derfor bliver det interessant at følge projektet med efterværn," siger Tine Arensbach Nielsen.

Rettelse 5. maj 2021: Vi skrev i artiklen, at Randers Kommunes samarbejder med Danske Handicaporganisationer om at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser i job. Det er forkert. Det er Dansk Handicap Forbund, der er samarbejdspart i projektet.