Kommuner med en stor stigning i antallet af forsikrede ledige i 2021 får kun i meget begrænset omfang hjælp til de stigende udgifter fra udligningssystemet. Det viser en gennemgang af de data, som kommer til at danne baggrund for udligningen i 2022.

På trods af, at vi står midt i det største tilbageslag i økonomien i årtier, og at krisen har ramt kommunerne meget forskelligt, så viser tallene, at ingen kommuner kan få hjælp af en særlig nødklausul, som skulle sikre en kommune mod særligt hårde stød.

Katastrofeklausul er ikke nok

Nødklausulen er indført i udligningssystemet, og den skulle redde kommuner, der er ekstraordinært hårdt ramt af en stigning i ledigheden. Den blev indført efter lukningen af Lindøværftet, som gav Kerteminde Kommune en ekstraordinært høj stigning i ledigheden, og kriteriet fungerer dermed som en redningskrans til særligt hårdt ramte kommuner.

Klausulen blev justeret med den nye udligningsreform, og den udløses, når en kommune har en stigning i antallet af forsikrede ledige, der ligger mere end tre procentpoint over stigningen i landsdelen. Her ydes et tilskud til den andel af de bruttoledige, der ligger over 3 procentpoint over udviklingen i landsdelen.

Men selv i en tid med coronakrise er ingen kommuner i nærheden af at udløse den særlige klausul. Læsø Kommune er den kommune, der kommer tættest på at udløse nødklausulen, og de ligger 1,73 procentpoint over udviklingen i landsgennemsnittet.

Bornholms Kommune, som har den næsthøjeste stigning i ledigheden, ligger blot 0,71 procentpoint over stigningen i landsdelen, og er dermed meget langt fra at udløse nødklausulen.

Det er først muligt at se kommunernes tab på den stigende ledighed, når vi er ude af 2021. Hvis kommunerne ender med at have samme antal forsikrede ledige i 2021 som i 2020, så vil kommuner som Bornholm formentligt få et tab på et tocifret millionbeløb.

Tallene fra coronakrisen viser, at der skal et meget stort tab til, før udligningssystemet kan redde særligt hårdt pressede kommuner, og selv hvis en kommune er ramt en en stor stigning, hænger man stadig selv på den store del af regningen, der udgør de første tre procentpoint over landsgennemsnittet.

Fakta: Det står der i udligningsloven om nødklausulen

"Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret, jf. dog stk. 4, er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen."

"Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret."

Kilde: Retsinformation.dk Udligningslovens §23b