En større del uden uddannelse bliver mere socialt udsatte end dem med lange uddannelser, og tendensen er stigende. De dør tidligere; de bliver oftere syge, og de dør oftere af sygdom. Det mærkes i jobcentrene. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fakta: Social ulighed i sundhed er stigende

Jobcentrene mærker presset fra stadig større social ulighed i sundhed. Siden 2000 er forskellen i ufaglærtes og langtuddannedes sygdom og leveår blevet betydeligt større.

Udgivet: 12/03/2021

• For mennesker i den erhvervsaktive alder er levealderen forlænget betydeligt for de længstuddannede, mens dem med en gymnasieuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse har en kortere levetid. Det giver en forskel i leveår på omkring seks år. For mænd er forskellen 6,3 år, mens den for kvinder er 5,7 år. Der er i rapporten ikke tal på forskellen til mennesker med folkeskolen som eneste uddannelse.

• Uligheden for kvinder er nu den største blandt 11 lande, der er blevet undersøgt. Den faldende dødelighed i hjertesygdom har presset uligheden ned, men uligheden i mange andre sygdomme, inklusive flere typer af kræft, KOL, alkoholskader og andre sygdomme for hvilke, der findes effektiv behandling, er gået i modsat retning.

• Danmark havde tidligere noget nær verdensrekord med en børnefattigdom under 5 %. Nu er den steget. Blandt børn af mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er den fra 2000 til 2016 steget fra 9 % til 20 %. For personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau er den uforandret 2 %. Studier viser, at det at være barn med forældre med en kort uddannelse er i stigende udstrækning associeret med at være fattig, bo i udsatte områder og have en psykisk syg moder.

• 10 % af børn med forældre, som har en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau, gennemfører ikke ungdomsuddannelse mod 40 % af de, som har forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau. Vi ved, at børn fra socialt dårligt stillede hjem oftere havner i en ond cirkel, hvor vanskeligheder med at klare skolearbejdet leder til psykisk mistrivsel, hvilket gør det endnu sværere at klare skolens krav, hvilket kan lede til, at ungdomsuddannelsen ikke bliver gennemført.

• Dårlig trivsel i skolealderen er meget hyppigere, når forældrene har kort uddannelse.

• Risikoen for at blive arbejdsløs er betydeligt forhøjet, hvis man har en kort uddannelse. Den ulighed var meget større lige efter finanskrisen i 2008 og må desværre forventes at øge igen i forbindelse med coronakrisen.

• Det danske samfund bygger på en høj beskæftigelse. Mange af de, som overlever alvorlige sygdomme, lider af træthed og funktionsbegrænsninger længe efter, den akutte behandling er afsluttet. Mellem 10 % og 20 % af de, som overlever, kommer ikke tilbage i arbejde. Her er der en meget stor uddannelsesmæssig ulighed. Risikoen for ikke at komme i arbejde er 2 til 4 gange forhøjet, hvis man har grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau i forhold til dem, der har en videregående uddannelse.

• Den kombinerede effekt af ulighed i risiko for at blive syg, og ulighed i konsekvenserne af at være syg, ser man i den meget store ulighed i forekomst af førtidspension. De samme faktorer, som påvirker overlevelsen, kan også spille ind her, men man kan være bekymret for, at to andre forhold ikke fungerer, som de skal. De lange rehabiliteringsforløb tilbage til arbejde, som kræver, at forskellige faggrupper og sektorer spiller sammen, kan let tabe den sårbare patient på vejen.

• Levevilkårenes afhængighed af uddannelse kan også illustreres med arbejdsmiljøet. Der findes en meget stejl gradient i, hvor tungt arbejdet er rent fysisk, og hvor meget indflydelse man har over, hvordan man skal klare sine arbejdskrav. Begge dele har stor betydning for helbredet, ikke mindst mukelskelet-besvær og psykiske symptomer. De symptomer forekommer således også med stor ulighed

• For uligheden i dødelighed har tobaksforbruget i mange år spillet en stor rolle. Lungekræft og KOL er blandt de sygdomme, som udviser den største ulighed i forekomst, og uligheden i tobaksforbrug er blevet meget udtalt. Tobaksforbruget er påvirket af stress og afhængighed. Men udviklingen er også et resultat af tobaksindustriens markedsføring og mange års effektive forsøg at bekæmpe hævede afgifter og andre reguleringer.

• Diabetes er en anden sygdom, som optræder med en stejl gradient, og det er i høj grad et resultat af en tilsvarende ulighed i overvægt. Her spiller den globale udvikling af fødevareproduktionen en stor rolle. Fødevareproduktionen har udviklet sig med mere tilsat salt og sukker og er blevet mere energitæt. Samtidig bruger vi mindre energi på transport, og det kræver ekstra ressourcer at være fysisk aktiv i fritiden.

• Nogle risikofaktorer interagerer, og da flere af dem ophobes hos personer med en kort uddannelse, skaber det en ulighed i sårbarhed for effekten af den enkelte risikofaktor.

• Uligheden i dødelighed er et resultat af ulighed i forekomsten af mange alvorlige sygdomme – ikke mindst hjertekarsygdomme og kræftsygdomme. Men den er også påvirket af en betydelig ulighed i overlevelse, når først man er blevet syg.

• For iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, brystkræft, tyktarmskræft samt lungekræft og KOL er dødeligheden inden for fem år efter diagnosen 30-80 % højere for de, som har grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau, sammenlignet med de, som har en videregående uddannelse.

• For kræft er den ulighed desuden øget på 20 år, som det fremgår af studier fra Kræftens Bekæmpelse. Det handler om, hvor tidligt man kommer til behandling, sundhedsadfærd før og efter man blev syg, hvilke andre sygdomme man lider af, men formentlig også behandlingens kvalitet. At Danmark har indhentet meget af sit efterslæb i kræftoverlevelse viser, at meget af dette er muligt at påvirke.

• Mange somatiske sygdomme og psykiske lidelser optræder med samme sociale ulighed. Når flere sygdomme har samme sociale mønster, er det ventet, at forekomsten af multimorbiditet optræder med en stejl gradient. Men det er ikke nødvendigvis det at være diagnosticeret med to eller flere sygdomme, som er det vigtigste. Forløbet af én sygdom kan blive sværere, når man også har en anden sygdom, og måske samtidig skal slås med social sårbarhed.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Temaer: Beskæftigelsesindsats

Emner: sundhed