
Mette Frederiksen foreslår reformer, der skal øge arbejdsudbuddet. De ligger i klar forlængelse af et valgoplæg fra 2019.
Frederiksen fastholder kurs fra valgkampen om nye arbejdsudbudsreformer
Analyse: Dagbladet Børsen bragte det mandag som en nyhed, at statsministeren ønsker at øge arbejdsudbuddet gennem nye reformer. Men regeringen holder blot kursen fra partiets valgoplæg i 2019. Nu også med støtte fra Venstre.
Udgivet: 21/01/2021
I et stort interview i Børsen, skrev avisen, at statsministeren på den anden side af corona har varslet 'et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge beskæftigelsen.'
Reformarbejdet skal øge arbejdsudbuddet med mere end 10.000 personer. Det svarer til den reduktion, der forventes, når den tidlige pension - eller 'Arnes pension' - slår igennem.
Der er dog intet nyt under solen. Det, som Mette Frederiksen (S) nu fremlægger, står alt sammen at læse i Socialdemokratiets økonomiske program fra valgkampen i 2019. Læs uddrag i bunden af artiklen.
Det virkelig nye er, at det nu ser ud til, at regeringen kan skabe lydhørhed over for sine tanker om ikke at følge det klassiske reformspor, hvor ydelser bliver skåret ned, og som tidligere betød en forkortelse af dagpengeperioden.
På et pressemøde tirsdag efter en ordførerdebat i Folketinget tilsluttede Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, sig således regeringens tanker om andengenerationsreformer.
Uddannelse og opkvalificering er de centrale elementer
Mette Frederiksen følger med sit interview i Børsen direkte op på partiets knap to år gamle økonomiske plan om en ny form for reformer, som regeringen sidste år nedsatte en kommission til at arbejde på med økonomiprofessor Nina Smith som formand.
Andengenerationsreformerne skal blandt andet fokusere på uddannelse og opkvalificering af ufaglærte. Der skal være et særligt fokus på unge og indvandrere, der kan bidrage til arbejdsstyrken med mange tusinde, hvis det lykkes at få dem i gang.
Alt det fremgår direkte af Socialdemokratiets økonomiske plan fra 2019, hvor partiet foreslår 'en ny reformpolitisk kurs, (...), hvor vi investerer i vores velfærdssamfund, i uddannelse af unge og ufaglærte og i at fastholde og skabe nye danske arbejdspladser.'
Ikke nok at tælle hoveder
Man skal dog ikke regne med, at de nye reformer kommer til at virke hurtigt, selvom Mette Frederiksen håber at kunne fremlægge dem efter sommerferien.
Hendes budskab er her, at det tager længere tid, før uddannelsesindsatser slår igennem, end hvis man skærer i ydelserne.
I et andet interview, som Børsen refererer, peger Mette Frederiksen på de kommende ti års udfordringer med automatisering, robotisering og digitalisering og en bæredygtig økonomi i "en endnu mere udsat konkurrencesituation, end den erhvervslivet allerede befinder sig i. Så der kan vi ikke nøjes med at tælle hoveder. Vi bliver nødt til at løfte os,” siger Mette Frederiksen ifølge avisen.
Socialdemokratiets økonomiske plan
I den økonomiske plan, som Socialdemokratiet lagde frem som en del af sit valggrundlag, gør partiet op med de klassiske arbejdsudbudsreformer. Der står blandt andet:
"De næste store reformer skal tage hånd om de nedslidte, give danskerne de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, og få flere ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet."
"Socialdemokratiet har derfor foreslået en ny reformpolitisk kurs. Hvor vi skifter fokus væk fra
klassiske arbejdsudbudsreformer, som eksempelvis højere pensionsalder, dagpengeforringelser og lavere SU. Over til reformer med et bredere fokus, der understøtter den danske velfærdsmodel. Hvor vi investerer i vores velfærdssamfund, i uddannelse af unge og ufaglærte og i at fastholde og skabe nye danske arbejdspladser"
Det er præcis det, der indgår i den reformkurs, som Mette Frederiksen nu er gået i pressen med.
Som et særligt indsatsområde foreslog Socialdemokratiet en særlig model til at få indvandrere i arbejde, som indgik i statsministerens nytårstale for knap en måned siden. I den økonomiske plan skrev partiet i 2019:
"Flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde, men der er fortsat for stor en forskel på
beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte og resten af befolkningen. Eksempelvis ville de offentlige finanser have været forbedret med omkring 17 mia. kr. i 2015, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelses- og overførselsfrekvens som jævnaldrende personer af dansk oprindelse. For at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet vil Socialdemokratiet indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp."
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35










































