(Arkiv) Aftalepartier indskærper over for kommunerne, at hvis syge har ventet på behandling på grund af covid-19 situationen, skal de have forlænget deres sygedagpenge.

(Arkiv) Aftalepartier indskærper over for kommunerne, at hvis syge har ventet på behandling på grund af covid-19 situationen, skal de have forlænget deres sygedagpenge. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ventetid pga. covid-19 skal give forlængelse af sygedagpenge

Beskæftigelsesministeriet indskærper over for kommunerne, at borgere med længere ventetid på behandling på grund af corona skal have mulighed for at forlænge perioden med sygedagpenge.

Udgivet: 17/12/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Ventetid i sundhedssystemet på grund af covid-19 må ikke forhindre borgere i at få sygedagpenge til behandling. Det fremgår af kommentar i en tillægsaftale til hjælpepakkerne, som er aftalt af et bredt flertal i Folketinget.

Sygedagpengeperioden blev i en aftale i oktober forlænget til 31. januar.

I tillægsaftalen står der blandt andet:

"I forbindelse med orientering til kommunerne om den nye forlængelse, gøres kommunerne opmærksomme på, at behandlingsventetid i sundhedssystemet som følge af covid-19 ikke må være til hinder for, at en person får forlænget sin sygedagpengeret, når den sygemeldte opfylder betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om at være under eller vente på lægebehandling og vurderes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet."

Aftalepartierne noterer sig også, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er på vej med forlængelser om tre andre ordninger, der er indført som følge af covid-19.

Det drejer er den midlertidige ret til sygedagpenge for lønmodtagere, hvor de selv eller deres pårørende er i øget risiko ved smitte med covid-19. Også den midlertidige ret til barselsdagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn på grund covid-19 nævnes, og endelig gør ministeriet opmærksom på arbejdsgivernes ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er syge eller formodes smittet med covid-19.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Temaer: Hjælpepakker

Emner: Sygedagpenge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]