KL: Folketinget mangler tillid til kommunernes sagsbehandlere

Del artiklen:

En ny seniorpensionsenhed skal fra 1. januar overtage afgørelser om seniorpension fra kommunerne. Den skal som en af sine første opgaver revurdere kommuners afslag på seniorpension.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

En ældre borger, der i 2020 har fået afslag på seniorpension af en kommune, kan få sagen genoptaget under den nye seniorpensionsenhed fra 1. januar. Det er skæringsdatoen for overdragelse af myndigheden fra kommunerne til den en selvstændig enhed under ATP.

En sag kan genoptages, hvis der er givet afslag på baggrund af “den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i seneste job.” Men det er fortsat kommunerne, der skal indsamle dokumentation om borgernes arbejdsevne til brug for seniorpensionsenhedens afgørelse. 
Dermed kan enheden komme til at genvurdere sagerne på baggrund af de samme oplysninger, som kommunerne havde, da de gav afslag. Det betyder, at det med disse sager kan afprøves, om seniorpensionsenheden vil have et andet skøn end jobcentrene.

KL: Folketinget har ingen tillid til kommunale sagsbehandlere

I KL er der ingen forståelse for, at den nye myndighed skal starte med at revurdere kommunernes afslag. Det er et udtryk for mangel på tillid til de kommunale sagsbehandlere, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse.

”Vi har hele tiden ment, at det er uforståeligt, at Folketinget vil flytte dele af opgaven med seniorpension. Det koster 100 mio. kr. ekstra, og samtidig vil det gøre borgerens ‘rejse’ gennem systemet endnu mere besværlig, fordi de skal i kontakt med op til flere myndigheder – og endda nu en myndighed, som intet kendskab har til dem.”
”Det er endnu mere uforståeligt, at Folketinget har så lidt tillid til de kommunale sagsbehandlere, at de beder en anden genvurdere afslag – og det endda på et tidspunkt, hvor den nye myndighed først er ved starte op, og dermed ingen erfaringer har med at træffe sådanne afgørelser. Alle tal tyder på, at kommunerne har løftet opgaven både effektivt, korrekt og med fuld tilfredshed for borgerne, så vi har meget svært ved at se fornuften her,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

94 procent får ja til seniorpension

Der er i 2020 givet afslag til knap 400 ansøgere til seniorpension. Ved udgangen af 3. kvartal havde kommunerne tildelt seniorpension til 5.722 borgere og givet afslag til 398. Det betyder, at 94 procent af alle ansøgere har fået bevilget seniorpension.

Antallet af de borgere, der har fået afgjort deres sag på baggrund af jobcentrets skøn af arbejdsevnen, kan dog være endnu lavere.

Som NB-Beskæftigelse tidligere har beskrevet, opgør kommunerne afslag forskelligt. Mens nogle kommuner tæller det med som et afslag, at ansøgerne ikke lever op til de objektive kriterier som arbejdsmarkedstilknytning, eller at der skal være højst seks år til folkepensionen, så tæller andre kommuner ikke disse afslag med i deres opgørelse.

Læs også:
Kommune: Statistik over bevilgede seniorpensioner er misvisende

Kommunerne skal have kontakten til borgeren

Sagen illustrerer i sig selv, at selvom Folketinget har vedtaget en lov om en selvstændig seniorpensionsenhed, så gør det ikke enheden uafhængig af kommunerne. 

En ny lov, som alle Folketingets partier stemte for i sidste uge – bortset fra Liberal Alliance, der ikke nåede frem til mødet – fordeler ansvaret mellem seniorpensionsenheden og kommunerne.

Groft sagt skal den uafhængige enhed selv finde alle objektive dokumenter, mens kommunerne fortsat skal kortlægge arbejdsevnen og have kontakten til borgeren. Kun skriftligt eller telefonisk kan en borger fremover komme i kontakt med den myndighed, der afgør sagen.

Seniorpensionsenheden skal dokumentere alder, bopæl og statsborgerskab – og skal også vurdere, om ansøgeren har arbejdet i 20-25 år, som er et af kravene.

Enheden skal også vurdere, om en ansøger har en arbejdsevne på under 15 timer om ugen, som er et andet kriterium for at få tilkendt seniorpension. Her er det dog kommunerne, der skal oplyse sagen og indhente oplysninger, som seniorpensionsenheden skal bruge til at vurdere ansøgerens arbejdsevne.

Kommunerne får pligt til at indsende oplysninger om den enkelte ansøger inden for en frist på tre måneder. Borgeren skal senest seks måneder efter ansøgning have en afgørelse.

Hvordan den relation præcis kommer til at være, skal beskæftigelsesministeren nærmere beskrive i regler for samarbejdet mellem seniorpensionsenheden og kommunerne.

KL og seniorpensionsenheden holder i disse uger dialogmøder for at lave en samarbejdsaftale om rammerne for samarbejdet.

Se kravene for at få en seniorpension i et skema i artiklen herunder:

Læs også:
FAKTA: Se forskellen på tidlig pension og seniorpension

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her