(Arkiv)  siger Victoria Velásquez, erhvervs- og beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

(Arkiv) siger Victoria Velásquez, erhvervs- og beskæftigelsesordfører for Enhedslisten. - Foto: Folketinget

Ledige kan blive omfattet af hjælpepakke

Enhedslisten vil have uddannelse til kontanthjælpsmodtagere og lempeligere regler for ledige med i hjælpepakke. Erhvervsministeriet har indkaldt partierne til møde uden bagkant fra klokken 16.

Udgivet: 27/10/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Regeringen har lagt op til, at partierne snævert skal forhandle om en ny hjælpepakke til erhvervslivet, men Folketingets partier kommer med en lang række andre krav.

Mens den borgerlige blok kom med et samlet krav om større inddragelse i beslutninger om coronarestriktioner, vil regeringens støttepartier på venstrefløjen have hjælp til de ledige.

Et af Enhedslistens krav er uddannelse til kontanthjælpsmodtagere.

"I forhold til beskæftigelsesindsatsen er vi meget optaget af at få et løft af uddannelsesindsatsen og sikre, at ledige på alle ydelser har adgang til den, så det ikke kun bliver dem på dagpenge," siger Victoria Velásquez, erhvervs- og beskæftigelsesordfører i Enhedslisten, forud for dagens forhandlinger.

Hun har også fremlagt en række krav, der skal stille ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere bedre under krisen.

Ingen aftale endnu

Coronatillæg til nyledige er et af dem. Det er dog blevet afvist i forhandlingerne om tidligere hjælpepakker.

Under nedlukningen i foråret blev dagpenge- og sygedagpengeperioden forlænget. Efter et vist pres blev også 225-timersreglen suspenderet. Både Enhedslisten og SF ønsker, at det samme skal ske under de nye restriktioner - og mindst lige så længe som restriktionerne, lyder det fra Victoria Velásquez.

"Det er vitalt for os at få det her med, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi stadig har et udestående i forhold til kravene," siger hun.

"Vi håber på et kompromis på de her områder, for det er ikke nok kun at lave hjælpepakker til arbejdspladserne. Vi skal også sikre, at der er hjælpepakke til dem, der har mistet deres arbejde, og til dem, der har endnu sværere ved at få arbejde i den nuværende situation."

Enhedslisten har også foreslået, at hjælpepakken skal omfatte flere små selvstændige. Partiet vil samtidig hjælpe ph.d. studerende, der på grund af coronakrisen er blevet forsinket i deres forskning, men ikke har fået forlænget deres finansiering.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Temaer: Beskæftigelsesindsats

Emner: Dagpenge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]