Flere centrale elementer i aftalen om tidlig pension kan først træde i kraft efter et folketingsvalg, med mindre den borgerlige opposition stemmer for ændringerne. Det gælder blandt andet forbedring af seniorpension og den del af finansieringen, der skal spares i jobcentrene.

Da der skal gå højst fire år mellem valg i Danmark, kommer et folketingsvalg senest i juni 2023, og ny lovgivning vil derfor træde i kraft pr. 1. januar 2024.

Det har partierne bag pensionsaftalen allerede taget højde for med forslaget til forbedring af seniorpensionen. Det træder nemlig ifølge aftalen først i kraft i 2024:

"Aftalepartierne er enige om at styrke seniorpensionsordningen. Aftalepartierne ønsker at prioritere 450 mio. kr. årligt fra 2024 til forbedringer af ordningen, ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne i seniorpensionsordningen fra 15 timer til 18 timer. Ændringen kræver opbakning fra forligskredsen bag seniorpensionsaftalen ellers er aftalepartierne enige om at opsige seniorpensionsforliget inden et folketingsvalg, og ændringen kan først træde i kraft efter næste folketingsvalg."

Aftalen om seniorpension blev indgået under den tidligere regering af Venstre, de Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Radikale. Senere tilsluttede også Socialdemokratiet sig aftalen.

Venstres Hans Andersen har åbnet op for, at seniorpensionen kan forbedres hurtigere end 2024, men det har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) endnu ikke svaret på.

Konservativt stop for besparelse på jobcentre

Også en stor del af finansieringen af tidlig pension er forligsbelagt. 30 procent udgiften skal fra 2024 komme fra besparelser på beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal levere 1,1 milliarder kroner. Den samlede udgift til tidlig pension forventes at blive 3,5 milliarder om året.

De første skal kunne få tidlig pension fra 1. januar 2022. I det første år tages langt den største del af finansieringen fra det økonomiske råderum, altså på finansministerens konto. Men jobcentrene skal ifølge aftalen også bidrage; med 300 millioner kroner i 2022 og med 750 millioner i 2023.

For at det kan lade sig gøre, skal Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre stemme for besparelserne, da de er en del af forligskredsen bag Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, også kaldet LAB-loven.

Det vil Konservative ikke være med til, har finansordfører Rasmus Jarlov meddelt. Det betyder derfor, at pengene må findes et andet sted. Det er der taget højde for i forliget ved, at besparelserne udsættes. I aftaleteksten hedder det, at "tiltag" først kan "træde i kraft efter næste folketingsvalg."

Stigning i pensionsalderen

Enhedslisten gik til forhandlinger om tidlig pension med det klare mål at få stoppet den stigning i folkepensionsalderen, der skal følge udviklingen i levetiden ifølge Velfærdsforliget fra 2006. Også dette forlig er indgået på tværs af Folketinget og vil derfor ikke kunne ændres før efter et folketingsvalg. Men det ser nu ikke ud til at blive aktuelt.

Her er, hvad Enhedslisten fik med i aftaleteksten om den fortsatte forhøjelse af pensionsalderen: