Snart kan det være slut med fodbold for drenge, lommepengejob til de unge, netværk for indvandrerkvinder og andre aktiviteter i mange socialt udsatte boligområder.

I foråret indgik Folketingets partier en grøn boligaftale, som investerer 30 milliarder til renovering af almene boliger. Men i modsætning til tidligere er der bevilliget langt færre penge til det såkaldte boligsociale arbejde, som har til formål at skabe tryghed, øge beskæftigelsen og arbejde med forebyggelse i de udsatte boligområder. Det skriver Dagbladet Information.

I de seneste mange år har der været omkring 240 millioner kroner årligt til boligsocialt arbejde, men dette beløb falder med op til 100 millioner kroner. Det betyder ifølge BL - Danmarks Almene Boliger, som er interesseorganisation for de almene boligforeninger, at man må lukke en række indsatser og skrue ned for andre.

»Det går ud over børnene, lokale beskæftigelsestiltag og det nære samarbejde med politiet om at skabe tryghed og forebygge kriminalitet,« siger Bent Madsen, som er administrerende direktør i BL, til Information. Han fortsætter:

»Vi mener simpelthen ikke, at det er fornuftigt. Vi ved, at disse indsatser har en dokumenteret effekt. 100 millioner kroner er meget få penge, sammenlignet med hvad vi får ud af dem.«

Boligminister Kaare Dybvad (S) »står 100 procent inde for at skære« i det boligsociale arbejde, understreger han overfor Information.

»Mange af de her projekter, der er lavet, fungerer meget godt. Men hvis jeg helt selv skulle vælge, så kunne jeg godt tænke mig, at man fik ryddet op i noget af det her projektmageri og fik lidt mere velfærdsstat. Der er nogle af de her projekter, der er lidt for teoretiske. Jeg har besøgt flere af de her områder, og jeg var et sted, hvor der var en legepatrulje med to voksne og syv børn. Og det var den dag, ministeren kom på besøg. Der kan man godt overveje, om det er den bedste måde at bruge pengene på.«

Gunvor Christensen er chefanalytiker i Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd, VIVE, og har fulgt de boligsociale indsatser gennem mange år. Hun fortæller, at man blandt andet har målt på effekterne af såkaldte lommepengejob, som er et initiativ i de boligsociale indsatser, hvor unge tilbydes et fritidsjob i boligforeningen.

»Vi kan se, at disse unge holder fast i at have et fritidsjob året efter, at de er stoppet med lommepengejob. Det er godt i forhold til at fastholde motivationen, og det har en positiv betydning for uddannelse og deres vej ind på arbejdsmarkedet,« siger hun til Information.