Politikerne i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune har besluttet, at de ikke vil gå op i benchmark og procesmål i beskæftigelsesindsatsen i den kommende tid.

"I Arbejdsmarkedsudvalget er vores entydige fokus flere voksenlærlinge, flere ledige i beskæftigelse, opkvalificering, AMU-kurser osv., og så er vi ærlig talt lidt kolde bagi, hvis Hjørring Kommune skulle dumpe fem eller ti pladser på en eller anden national benchmarkliste," siger formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget Thomas Klimek (S) til nyhedsbrevet Erhvervsnyt, der udsendes af Hjørring Erhvervsråd, hvor Klimek sidder i bestyrelsen.

NB-Beskæftigelse har spurgt, hvorfor det er nødvendigt at tage den beslutning?

Thomas Klimek svarer i en mail blandt andet:

“Vi opfylder selvfølgelig procesmålene i det omfang, det er muligt. Det er bare kun næstvigtigst. Jobskabelsen er 10 gange vigtigere. Dette politiske signal i en krisetid handler i høj grad også om en politisk retning - og rygdækning - for vores medarbejdere."

Håber på politisk opgør med benchmark

Politikerne ønsker med udmeldingen at komme med et signal om, at de ikke 'kommer efter' medarbejderne, hvis de ved næste sammenligning af kommunernes beskæftigelsesindsats er rykket nogle numre ned i rangordningen. Benchmarket sammenligner kommunerne i forhold til den procentvise andel borgere på overførselsindkomster på beskæftigelsesområdet, med forbehold for socioøkonomiske og geografiske forhold.

I det hele taget tror Thomas Klimek ikke meget på værdien af benchmarket.

"Det er i min optik en politisk vildfarelse at tro, at man kan sammenligne 98 vidt forskellige kommuner. Når vi hører om best practice, så besøger vi hinanden. En kolonne og nogle placeringer fortæller mig intet," skriver han til NB-Beskæftigelse.

Han tilføjer, at benchmarkregimet næppe er vokset i beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (PH's) have, "så mon ikke PH med tiden tager et opgør med dette," spørger han.

Kommuner risikerer tidligst skærpet tilsyn i 2022

Hjørrings arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget besluttede på sit møde også, at proceskrav med mindstekrav til antal samtaler og antal virksomheder skal være sekundære i den kommende tid.

Der er i loven faste krav til antal samtaler og antal virksomhedspraktikker, og fra 1. januar i år kan kommunerne sættes under skærpet tilsyn og ultimativt under administration, hvis de ikke opfylder et mindstemål af krav til samtaler og aktivering. Den del af loven er dog udsat til tidligst at få betydning for beskæftigelsesindsatsen i 2021.

I et brev til kommuner og a-kasser 27. maj om genåbning af beskæftigelsesindsatsen skriver STAR, at kommunerne i den kommende tid ikke vil blive målt på proceskravene.

"Reglerne om skærpet opfølgning på kommunernes indsats udsættes med et år, hvilket

betyder, at kommuner første gang kan blive omfattet af skærpet tilsyn ved den

årlige opgørelse i april 2022 på baggrund af deres gennemsnitlige indsats i løbet af

2021."