Danish Crown i Ringsted er midlertidigt lukket på grund af covid-19. De syge hører under kommunens jobcenter, der nu fører alle samtaler med ledige og syge digitalt eller på telefon.

Danish Crown i Ringsted er midlertidigt lukket på grund af covid-19. De syge hører under kommunens jobcenter, der nu fører alle samtaler med ledige og syge digitalt eller på telefon. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Corona-kommuner skruer op for digitale og telefoniske samtaler

I Ringsted foregår alle samtaler nu digitalt eller telefonisk for at forhindre smittespredning fra Covid-19 på slagteriet. Det sker også i de øvrige kommuner, der har for højt et smittetryk.

Udgivet: 11/08/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Jobcentre i de kommuner, som i går fik særligt fokus på grund af en stigning i Covid-19-smitten, havde allerede på forhånd indrettet arbejdet, så de kan håndtere en ny stigning i antal smittede. I alle kommunerne gennemføres de fleste af samtalerne i forvejen digitalt eller på telefon, og der bliver nu endnu færre fysiske samtaler.

Kun i Aarhus og Silkeborg har kommunerne besluttet at sende medarbejdere hjem.

Læs også:
Corona: 950 jobcentermedarbejdere arbejder igen hjemmefra

Ikke flere fysiske samtaler

Ringsted er hårdt ramt af Covid-19 på Danish Crown slagteriet og er nu gået tilbage til, at alle samtaler som udgangspunkt er digitale eller telefoniske, fortæller arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund.

"Vi begyndte for nylig at holde de to første samtaler fysisk med nyledige for at lave en relation, som man bedre kan fysisk end digitalt. Men nu har vi lukket ned for det. Som hovedregel er samtalen digital, med mindre borgeren insisterer på det," fortæller hun.

Hvis borgeren ønsker en fysisk samtale, kommer det til at foregå i et stort rum ved modtagelsen i jobcentret, så den ledige ikke skal rundt på gangene.

"Det er af hensyn til alle, både borgere og medarbejdere," siger Susanne Frydenlund.

Medarbejderne kan tage en hjemmearbejdsdag om ugen, men Ringsted Kommune ser ingen grund til, at de arbejder hjemme hele tiden, som de nu gør i Aarhus.

"I Aarhus er smitten jo i hele samfundet, mens det hos os er koncentreret omkring slagteriet. Men selvfølgelig skal vi tage forholdsregler. De sygemeldte fra slagteriet hører jo også til hos os, og næsten ti procent af borgerne i kommunen er i kontakt med jobcentret."

I tabellen nedenfor kan man se de syv kommuner, der har et smittetal på over 20 af 100.000. Det er dem, sundhedsmyndighederne har fokus på nu. NB-Beskæftigelse har talt med alle kommunerne om ændringer i jobcentrene, som man kan læse mere om nedenfor tabellen.

null

Ingen nye forholdsregler

I Glostrup, Nyborg, Solrød og Sorø fortæller beskæftigelsescheferne, at de følger udviklingen tæt, men at der allerede er godt styr på at håndtere smitterisikoen.

I Glostrup møder højst halvdelen af medarbejderne i jobcentret hver dag. Fysiske samtaler afholdes "hvis det fagligt vurderes som nødvendigt for at skabe/fastholde progression i den enkelte borgers sag, ligesom vi vil være noget mere tilbageholdende med diverse gruppeforløb, jobsøgningskurser m.v. end ellers," skriver jobcenterchef Nikolaj Drøschler.

I Sorø møder de fleste medarbejdere på arbejde, når de kommer tilbage fra ferie, skriver arbejdsmarkedschef Kenneth Damsgaard Hyde.

"Vi kører stadig med overvejende digitale møder og samtaler med borgerne, det fungerer super godt for både medarbejdere og borgere."

I Solrød fortsætter jobcentret med Skype og telefoniske samtaler i stort omgang.

"Hvis det er nødvendigt med fysisk fremtid, kan de ledige kun komme ind, hvis de har aftalt en tid. De skal ringe på og bliver lukket ind gennem spritsluser med dispenser osv. Det er også trygt for borgerne, at de ikke skal komme et sted, hvor der er mange mennesker," siger Jens Folman, der er job- og socialchef i Solrød Kommune.

I både Solrød og Nyborg arbejder medarbejderne på deres sædvanlige arbejdspladser.

Også i Nyborg har samtalerne mest været digitale og telefoniske.

"Vi skærper opmærksomheden, men lige nu er der ikke nogen grund til at ændre noget. Døren er åben, og vi overholder retningslinjerne fra myndighederne," siger beskæftigelseschef Merete Gommesen, der er tydeligt berørt af, at Nyborg er blevet en 'rød kommune' med et højt smittetal.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]