Regeringen: Også kontanthjælpsmodtagere skal have uddannelsesløft

OPDATERING AF TIDLIGERE ARTIKEL: Jobparate kontanthjælpsmodtagere får med regeringens forslag til opkvalificeringsreform ret til et grundkursus på 20 uger på erhvervsskolerne. I dag bruger kommunerne stort set ikke ordinær uddannelse til kontanthjælpsmodtagere. Se tallene her - og se også udviklingen i uddannelse for de forsikrede ledige.

Udgivet: 11/06/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

RETTELSE: I et kort over udviklingen i brugen af uddannelse bragte vi torsdag et kort over udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der er i uddannelse. Det var af flere grunde ikke retvisende. Dels rakte perioden rakte tilbage til 2015, hvor også integrationsborgere var på kontanthjælp, ligesom danskundervisning var taget med, og den retter sig især mod integrationsborgerne. Det er der nu rettet op på, ligesom vi i dagens opgørelse tæller fuldtidspersoner og måler i forhold til arbejdsstyrken. I den tidligere artikel var også udviklingen i antal dagpengemodtagere med. Det er den ikke nu. Artiklen er opdateret, gennemskrevet og udgivet fredag den 12. juni 2020 klokken 17:45 - hsk.

En ny start på uddannelse til kontanthjælpsmodtagere

Regeringens opkvalificeringsreform bliver en kickstart på uddannelsesfronten for en lang række kommuner. Tal fra Jobindsats.dk viser, at ordinær uddannelse meget sjældent bruges til kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) foreslog som bekendt onsdag, at uddannelse ikke blot skal være en mulighed, men en rettighed for de forsikrede ledige.

Samtidig foreslår regeringen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have ret til uddannelse med midler fra puljen til uddannelsesløft, så de kan tage et grundforløb på en erhvervsskole. Forløbet varer typisk 20 uger.

"Regeringen foreslår også, at målgruppen udvides, så jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesforløb," skriver Beskæftigelsesministeriet i udspillet 'Ledige skal løftes i krisen.'

Få kontanthjælpsmodtgere i ordinær uddannelse

Det er meget få kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ordinær uddannelse. På landsplan var knap 350 kontanthjælpsmodtagere i uddannelse i 2019, mens tallet var lidt over 760 i 2016. I procent af arbejdsstyrken er det så få, at det i begge år giver nul, og der er ingen decimaler i opgørelsen på Jobindsats.dk

I nogle af kommunerne kan man se tydeligere andele, som fremgår nedenfor.

Se i bunden af artiklen hvilke uddannelsesforløb, der falder ind under 'ordinær uddannelse.'

Rigtig mange kommuner har i dag tre eller færre kontanthjælpsmodtagere i uddannelse, og Jobindsats.dk opgør ikke de tal af diskretionshensyn. Det opgøres i kortet som et '0' eller et '.' - og det giver ikke meget mening at lave et Danmarkskort, når kun 27 kommuner kan opgøres på kortet. Det gør vi kun, fordi vi forleden lavede et kort, der var misvisende.

Til gengæld giver det mening at se på hvor få kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ordinær uddannelse, for det siger noget om den opgave, kommunerne kan komme til at stå med, hvis jobparate kontanthjælpsmodtagere får ret til et grundforløb på erhvervsskolerne, som regeringen har foreslået. Under kortet er der en tabel, hvor alle tilgængelige tal fremgår.

Se, hvad 'ordinær uddannelse' dækker under tabellen.

FAKTA:

Ordinær uddannelse betyder i beskæftigelsesindsatsen almen voksenuddannelse (AVU), arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), erhvervsuddannelse (EUD) m.v, social- og sundhedsuddannelser (SOSU), uddannelse på videregående niveau (KVU, MVU, LVU), øvrige ordinære uddannelser og læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser. Endelig indgår danskuddannelse i kategorien ordinær uddannelse. Det er dog ikke talt med her, da det især er relevant for integrationsborgere.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Emner: Uddannelse, Opkvalificering, Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]