Mens Dansk Industri (DI) er åben over for at få ledige i gang hurtigere med korte, jobrettede opkvalificeringskurser, siger organisationen nej til længere forløb, der for eksempel skal uddanne ufaglærte ledige som faglærte. DI anerkender, at der er behov for, at flere ufaglærte bliver faglærte, men opkvalificeringen skal ske, mens de er i job, siger vicedirektør Steen Nielsen:

"Det er forkert at sætte ufaglærte på lange kurser for at blive faglærte, mens de er ledige, for så har vi dem låst fast i ledighed i meget lang tid. Så er det bedre, at de ufaglærte satser på at komme i gang på virksomhed og så går i gang med at opkvalificere sig der."

Forud for den første del af en opkvalificeringsreform har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) betonet behov for kortere opkvalificeringskurser, der blandt andet kan føre til brancheskift. Han understreger også, at der er et strukturelt problem med mangel på faglært arbejdskraft, som en reform skal tage fat på at løse.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foreslået, at ledige skal kunne tage en fuld faglært uddannelse under ledighed - og med 110 procent af højeste dagpengesats - da et af de store problemer er at motivere ufaglærte til at gå i gang med en lærlingeuddannelse. Men det afviser både DI og Dansk Erhverv.

"Der er allerede rigtig gode muligheder for at opkvalificere ledige inden for rammerne af dagpengelovgivningen. Hvis ikke til en fuld faglært uddannelse, så kan du alligevel komme langt," siger Peter Halkjær med henvisning til, at ledige under det såkaldte uddannelsesløft kan tage så meget af en faglært uddannelse, som dagpengeperioden rækker.

DI ønsker hurtigere opkvalificering; Dansk Erhverv siger nej

FH har også foreslået, at karensperioden for korte opkvalificeringsforløb helt skal fjernes. Det samme forslag kommer fra en række kommuner og organisationer, som også har foreslået beskæftigelsesministeren, at virksomhedspraktik for jobparate kontanthjælpsmodtagere og a-kassemedlemmer skal udvides fra fire uger til 13, og at løntilskud skal kunne aftales efter tre måneder i stedet for seks.

Dansk Erhvervs Peter Halkjær advarer mod at ændre på karenstiderne for at sætte opkvalificering og uddannelse i gang.

"Der, hvor vi kommer ind i en glidebane væk fra beskæftigelse, er, hvis man vil dispensere fra karensperioder," siger han.

"Et eller andet sted er der et konkurrenceforhold i forhold til den tid, der bliver brugt på skolebænken og på arbejdsmarkedet. Det er ikke sådan, at jobmarkedet er gået så meget i stå, at der ikke er job at søge. Derfor skal man ikke sætte initiativer i gang, der skaber længere ledighed, for der er også risiko for spild, hvis man ender med at vende tilbage til den virksomhed, man kom fra, fordi der senere er fremgang."

DI's Steen Nielsen er enig i den generelle betragtning om længere ledighed, men åben over for, at opkvalificering gå i gang hurtigere.

"Noget af det, der er bedst at satse på, er det meget jobrettede kurser, for eksempel at tage et stort kørekort, hvis man vil være chauffør eller kursus inden for rengøringsområdet og industrien. Det har vist sig, at de målrettede kurser hjælper folk hurtigt i job, og der mangler for eksempel en hel del lastbilchauffører. Det må ministeren gerne styrke og også gøre det hurtigere end i dag."

"Men jeg bliver lidt bekymret, når jeg hører ordet opkvalificeringsreform. Det lyder noget i retning af, at man vil styrke folks kompetencer generelt og ikke målrettet specifikke job."

"Det er jo en fordel at ledige får højere kompetencer; det efterspørger virksomhederne også. Men at bygge det ind i at være ledige kan forlænge ledigheden i stedet for at forkorte den. Når folk får tilbudt kursus som ledig, vil de gerne gøre det færdigt, og så kan man være ledig i længere tid, end hvis man ikke var startet på kursus. Derfor skal opkvalificering først og fremmest ske, mens man er beskæftiget, mens ledige skal finde nyt arbejde."

Dansk Erhverv: Nej til hurtig opkvalificering af nyuddannede

Akademikernes Centralorganisation har foreslået, at der etableres en efteruddannelsespulje til nyuddannede, der skal kunne kvalificere sig til aktuelle jobåbninger lige efter uddannelsesafslutning. Der forventes at komme godt 80.000 nyuddannede ud i løbet af juni.

Også det advarer Peter Halkjær, Dansk Erhverv, imod.

"Jeg kan godt få øje på intentionerne, og de er gode, hvis de rammer de rigtige målgrupper og brancher, men man skal skelne mellem målgrupperne. Nogle af dem kommer hurtigere i job end andre, og det går ikke, at dimittendledige kan gå direkte fra uddannelse og i et omskolingsforløb," siger Peter Halkjær, der foreslår, at man giver forskellige tilbud til unge med forskellig uddannelsesbaggrund.

"Førsteprioriteten er, at man søger job, og gerne inden man er færdig. Først i anden ombæring kan man se på, hvad man skal sætte i værk. Det gælder også løntilskud og praktikker. De skal være beskæftigelsesfremmende," lyder det fra Peter Halkjær.