Ledighed kan været steget til 5,5 procent siden februar

Det er dramatiske tal, der hver dag fortæller, hvor meget ledigheden stiger i forhold til tidligere. NB-Beskæftigelses beregning viser, at ledigheden siden februar samlet er steget 4,1 til 5,5 procent. Se en pejling på ledighedstallene for din kommune her.

Udgivet: 23/04/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

NB-Beskæftigelse har lavet en beregning af, hvor stor ledigheden kan være nu. Det er en pejling, som ikke opfylder alle krav til statistiske beregninger, men fingerpeg om udviklingen.

Landsgennemsnittet på ledigheden er ifølge beregningen steget fra 4,1 procent i februar til 5.5 den 21. april.

Man taler om fuld beskæftigelse, når arbejdsløsheden er under tre procent, og det havde hver femte kommune i februar måned. I dag ligger ingen af kommunerne under tre procent.

I de daglige opdateringer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) taler vi om en stigning af ledigheden på nu gennemsnitligt omkring 35 procent. Man skal dog huske, at 35 procent ud af tre procent kun giver fire procent. Vi kommer altså fra en meget lav ledighed, hvor en stor procentvis stigning ikke nødvendigvis betyder en stor ledighed. Normalt kan man først få ledighedstal for kommuner et par måneder efter, at tallene er talt op, og det er svært at vente på lige nu. Vi begav os derfor ud i det, Danmarks Statistik kalder en eksperimentel statistik. Og det skal siges klart, at denne statistik ikke har været igennem nogen form for videnskabeligt eftersyn. Vi har helt enkelt lavet en beregning, der kan give en pejling af, hvor meget ledigheden i de enkelte kommuner er steget i forhold til februar, hvor vi har pålidelige tal fra Danmarks Statistik. Dagene fra 1. til 8. marts ikke er med, da STAR først begyndte at offentliggøre daglige ledighedstal en uges tid inde i marts.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Ledighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]