Onsdag kunne man på Jobindsats.dk finde den første måling, der vurderede, hvilke kommuner, der læner sig opad et skærpet tilsyn, fordi de ikke lever op til nye krav i beskæftigelsesindsatsen.

I alt 56 kommuner står dårligt. 27 kommuner er i risiko for skærpet tilsyn, mens 29 andre er 'opmærksomhedskommuner', fordi de ikke når alle de mål, beskæftigelsesministeren har sat som et mindstemål for indsatsen.

Alle kommuner må styre efter nye mål

Det er over halvdelen af de 98 kommuner, der dermed kan risikere at komme under skærpet tilsyn. Det er en betydelig stigning i forhold til hvor mange, der lå i bunden under den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V), hvor han for eksempel fokuserede på de omkring 15 kommuner, der lå i bunden i forhold til manglende samtaler med borgerne, siger Jens Folman, der er job- og socialchef i Solrød Kommune og til dette interview har mandat til at udtale sig på vegne af de 17 sjællandske kommuner, der mødes i Jobforum Sjælland.

"Nu arbejder man med en gruppe på 50-60, og det betyder reelt, at alle kommuner er nødt til at styre efter reglerne for skærpet tilsyn," siger Jens Folman.

Det er ikke, fordi kommunerne er blevet dårligere end i den tidligere regerings tid, men fordi det politiske fokus fra Christiansborg er blevet ændret, mener Jens Folman.

Han er glad for, at hans egen kommune ligger godt, men det kan være en stakket glæde.

"I de rapporter, der kom i går, ligger Solrød som en inspirationskommune. Men det er reelt 30 fuldtidspersoner, der gør forskellen på, om vi er på den rigtige side eller den forkerte."

"I praksis har man indført nye minimumskrav til indsatsen. Så billedet af, at kommunerne har fuldstændig frihed til at tilrettelægge indsatsen for sine borgere efter seks måneders ledighed, er ikke rigtig."

LAB-lovens frihed bliver indskrænket

Da den nye LAB-lov - Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats - trådte i kraft 1. januar i år, var det politikernes hensigt at forenkle lovgivningen og i højere grad give kommunerne mulighed for at planlægge beskæftigelsesindsatsen selv.

Færre proceskrav skulle bane vejen for en individuel indsats, især for de svageste ledige. Derfor kan kommunerne nu tilrettelægge indsatsen uden faste krav til antal samtaler og bestemte former for aktivering, når en borger har været ledig i et halvt år.

Men helt at give slip ville forligspartierne (S, V, K, DF, RV) ikke. Derfor er der i LAB-loven også regler om, at kommunerne kan sættes under skærpet tilsyn og - i værste fald - under administration, hvis de ikke lever op til nogle mindstekrav, som beskæftigelsesministeren fastsætter.

Kravene blev fastsat af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december, og konsekvenserne blev tirsdag offentliggjort af STAR.

For ikke at blive sat under skærpet tilsyn skal kommunerne leve op til resultatmål, som opgøres ved at se på, om en kommune i ministeriets benchmark har flere ledige på overførselsindkomster end forventet.

Hvis kommunerne ikke lever op til resultatmålet, så bliver de testet på to fokusmål på samtaler og aktivering. Kommunerne højst må have 20 procent ledige, der har fået under fire samtaler på et år, og de må højt have 20 procent ledige, der har fået mindre end ét aktivt tilbud eller minimum 6 ugers/225 timers beskæftigelse. Se mere i STAR's gennemgang af reglerne her.

En god kommune, der hurtigt kan blive dårlig

Som nævnt ligger Solrød blandt de bedste kommuner og bliver sammen med 22 andre kommuner nævnt som inspirationskommune. Det er benchmarket fra oktober sidste år, der er udgangspunkt for opgørelsen.

Hvis Solrød får 30 ledige mere, ryger kommunen under nul, - altså det forventede antal ledige på overførselsindkomst.

Til den samlede måling af ledige på overførselsindkomster er der tre undermålinger; kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.

"Vi er på dagpenge og sygedagpenge faldet og steget med 0,2 point fra det første benchmark til det andet. Hvis vi for eksempel havde en større virksomhedslukning, var det nok til at kunne ramme os," siger Jens Folman.

"I nogle af de kommuner, der ligger på det hårde nul (som er 'opmærksomhedskommuner', red.) er det måske én person, der kan gøre forskellen. Reglerne er jo hårdere end i Superliga-fodbold, hvor man spiller om nedrykning, hvis man ikke kommer med i slutspillet. Her er logikken, at du ryger direkte ned i 1. division, hvis du ikke klarer cuttet til slutspillet."

"Derfor er kommunerne nødt til at tage højde for styringsmålene."

Frygter samtaler for systemets skyld

Men fire samtaler på et år og et aktiveringstilbud - det er vel ikke så store krav at stille, at alle kommuner skal leve op til det?

"Nej, man kunne sagtens sige, at der skal være nye minumumsmål. Men hvorfor siger man det ikke bare, som det er?" spørger Folman.

"Der kunne godt være målgrupper, hvor vi siger, at de skal være i et andet regi i en periode, hvor de ikke har jobsamtaler. Det er jo især de tunge målgrupper, som har lang ledighed, hvor det her er relevant. Det er for dem, politikerne har sagt, at der ikke skal være en minimumsindsats, men en indsats der giver mening. Med det her indfører de alligevel de facto minimumskrav."

"I Solrød har vi for eksempel et tilbud om genoptræning for sindslidende. Det er borgere med fysiske og psykiske diagnoser, som vi tilbyder fysisk genoptræning, fordi de har så mange fysiske problemer på grund af deres psykiske diagnose."

"Jeg anfægter ikke, at det kan være fornuftigt, at de skal til fire samtaler om året, men vi har ikke den frihedsgrad, at vi kan sige, at tre er nok. Og så kommer bekymringen blandt de arbejdsmarkedschefer, jeg taler med, om vi skal tilbage til et rettighedsregime, hvor vi tager samtalerne for samtalernes skyld for at undgå skærpet tilsyn," siger altså Jens Folman, job- og socialchef i Solrød Kommune - også på vegne af Jobforum Sjælland, der har 17 sjællandske kommuner tilknyttet.