Nye tal viser, at antallet af ledige i ressourceforløb også i 2019 steg betydeligt. Samtidig var der en stigning i den gennemsnitlige varighed.

"Der er noget om snakken, når mange oplever, at ressourceforløb bliver brugt til at parkere mennesker på en lavere ydelse. Og det er jo ikke meningen," sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Ritzau fredag i sidste uge efter det første møde med forligspartierne bag førtidspensions- og fleksjobreformen.

Forligspartierne er Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF, Konservative og LA. De mødtes torsdag for at tage fat på en længe ventet revidering af loven, hvor også ressourceforløbene indgår.

I tabellen nedenfor kan man i anden kolonne se, at antallet på ressourceforløb på tre år steg fra knap 3.500 til godt 6.600 (2016-2019). Det er en stigning til næsten det dobbelte. I samme periode steg den gennemsnitlige varighed fra 13 til 22 måneder.

Ressourceforløbene blev indført med reformen i 2013, og i de første år ville antal og varighed naturligt stige.

Efter fem år var det forventet, at tallene ville falde, da ressourceforløbene højst må vare i fem år. Men fra 2018 til 2019 steg antallet i ressourceforløb med knap 1.300 ledige - den største stigning siden 2016. Den gennemsnitlige varighed steg med tre måneder, fra 19 til 22 måneder.

Ressourceforløbene blev indført i 2013 som en del af reformen om førtidspension og fleksjob. Den blev skabt for at afklare, om de svageste kontanthjælpsmodtagere kunne komme i arbejde eller i fleksjob, eller om de skulle have en førtidspension.

Peter Hummelgaard sagde forleden til Ritzau, at der er brug for reelle ændringer af ressourceforløbene.