Det ser ud til at kunne betale sig at investere i at få ikkevestlige indvandrere i job. Langt de fleste kommuner kan sikre mellem 10 og 100 millioner ekstra skattekroner til fordeling mellem stat og kommune, hvis de får erhvervsfrekvensen op blandt ikkevestlige indvandrere.

I et svar til Folketinget skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Skat kan inddrive 5,5 milliarder årligt, hvis ikkevestlige indvandrere kommer op på samme beskæftigelsesfrekvens som vestlige indvandrere. Det vil kræve, at 36.600 flere indvandrere kom i arbejde. Hvis ikkevestlige indvandrere havde en beskæftigelsesfrekvens på niveau med danskere, ville det give 11 milliarder kroner mere i skat om året. Det ville kræve, at 72.000 flere indvandrere var i job.

Der er i beregningerne udelukkende set på skattekroner. Besparelsen i overførselsindkomster er ikke med. Det så Dansk Arbejdsgiverforening på i november sidste år.

Især stort potentiale blandt kvinderne

Ledighedstallene i opgørelsen er fra 2018, hvor ikkevestlige indvandrere i alderen 18-64 år havde en fuldtids-beskæftigesesfrekvens på 52 procent. I samme aldersgruppe havde borgere med dansk baggrund en fuldtidsbeskæftigelse på 74 procent og vestlige indvandrere 63 procent.

Ser man på tallene ud fra køn, er det især ikkevestlige kvinder, det kan betale sig at få i job. Det skyldes, at det er dem, der har størst ledighed.

På grafikken ses forskellen på ikkevestlige kvinders (den brune linje) og mænds (den grønne linje) beskæftigelsesfrekvens.

Tabellen nedenfor viser, hvor mange skattepenge, der kan hentes hjem i hver enkelt kommune, hvis de ikkevestlige indvandrere får samme beskæftigesesfrekvens som vestlige indvandrere og danskere.