I et høringsbrev fremlægger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) de fire områder, han vil måle kommunernes jobindsats på i 2021.

Peter Hummelgaard lægger især vægt på, at ledige skal behandles med værdighed, og det kan betyde, at kommunerne nu skal i gang med at lave tilfredshedsundersøgelser blandt kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsydelser.

Det er der nogle kommuner, der gør i forvejen, men det er muligt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) får til opgave at strømline sådan en undersøgelse, så alle kommuner kan måles på det samme.

Derudover kommer der nu en måling på opkvalificering. Det har været på Hummelgaards dagsorden, siden han trådte til som minister, så det er ikke overraskende.

Der er ikke meget incitament til at opkvalificere og uddanne lige nu, hvor refusionsreformen betyder, at kommunerne hurtigt overtager udgifterne til forsørgelse. Peter Hummelgaard har da også tidligere lagt op til en opkvalificeringsreform, hvor alle puljer samles, så det kan flytte ufaglærte til faglærte uddannelser.

Målene, som ministeren har sendt i høring, er disse fire:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling (nyt mål)

2. Flere ledige skal opkvalificeres (nyt mål)

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videre-

føres fra 2020)

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (videreføres fra 2020)

Som det fremgår, videreføres to af målene (3 og 4), mens der er kommet to nye til.

Opgør med regneark

Med de fire forslag lægger Peter Hummelgaard afstand til den tidligere regerings måling af beskæftigelsesindsatsen, der baserede sig på tal for, hvor mange færre, der var på overførselsindkomster.

Tidligere beskæftigelsesmininister Troels Lund Poulsen (V) havde syv mål for beskæftigelsespolitikken. Fem af dem ønsker Hummelgaard helt fjernet fra listen. Det er nummer 1, 2, 3, 5 og 6.

Kommunerne skal altså ikke længere først og fremmest måles på, om der er flere eller færre på offentlig forsørgelse (punkt 1 og 4). De skal heller ikke måles på, om virksomhederne får den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (punkt 2). Endelig udgår punkt 5 om styrkelse af bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger, - og punkt 6 om, at de udsatte ledige skal have en indsats. Begge dele er iværksat under den tidligere beskæftigelsesminister med et bredt flertal i Folketinget.

Ministerens mål er sendt i høring hos Beskæftigelsesrådet, der består af 25 medlemmer fra lønmodtager- og arbejdsgiverside på det private og offentlige arbejdsmarked.

Beskæftigelsesministeriet forventer at have en færdig liste over ministermål i slutningen af februar.