Fakta: Flere førtidspensionister i 2019 skyldes senere folkepension
Langt de fleste kommuner havde flere førtidspensionister i 2019 end i 2018. Se tallene for din kommune her.
Udgivet: 28/01/2020
I 2019 fik knap 4.000 flere borgere over 65 år forlænget deres førtidspension, fordi folkepensionsalderen blev sat op med et halvt år ved årets begyndelse. Stigningen i det samlede antal førtidspensionister var dog kun på 3.500. Reelt havde der derfor været et fald på 500, hvis ikke pensionsalderen var sat op.
På kortet ses udviklingen i fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken. Klik ind på din kommune for at se, hvor stor en del af udviklingen de +65 årige udgjorde. Nedenfor kortet kan man se tallene i en tabel.
I tabellen nedenfor kan man til venstre se tal for 2019. Knap 10.000 borgere over 65 år fik førtidspension i 2019. Det er knap fem procent at det samlede antal førtidspensionister. Det tal stiger i 2020, hvor pensionsalderen den 1. juli stiger til 66 år.
I tabellen kan man se, hvor stor en del af udviklingen i kommunen, der skyldes den senere folkepension. Tabellen er sorteret efter udvikling i procent i 2018-19 - altså andensidste kolonne.
Øverst er de kommuner, der har haft den største stigning. Det er kommuner, der både har en stigning i hele gruppen af førtidspensionister og i de + 65 årige. På side 2 nederst finder vi Odense, der har haft en større stigning i + 65 årige (+ 185) end i de øvrige aldersgrupper (+ 156). Det gælder en lang række kommuner.
Svendborg , Aarhus, Guldborgsund og Ringkjøbing-Skjern er blandt de mange kommuner, der har haft et fald i 16-65 årige førtidspensionister, men som samtidig har haft en større stigning i + 65 årige. Kun få kommuner har haft et fald i førtidspensionister.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25
Emner: Førtidspension




































