Den store stigning i nyuddannedes ledighed har fremkaldt en slags paradoksproblem på arbejdsmarkedet: Trods fortsat højkonjunktur og samlet fald i ledigheden stiger antallet af dagpengemodtagere.

Det illustrerer regeringens nye udgave af Økonomisk Redegørelse. Som grafen nedenfor viser, fortsætter antallet af jobparate på kontanthjælp med at falde, mens ledigheden for forsikrede ledige har ligget nogenlunde konstant de sidste tre år - og endda er begyndt at stige lidt.

"Det er særligt unge, der tidligere har modtaget SU, der bidrager til det stigende antal

dagpengemodtagere. Samtidig har den månedlige tilgang til dagpenge fra beskæftigelse

de seneste måneder generelt været en smule højere end i 2018," fremgår det af Økonomisk Redegørelse.

Situationen fremstilles dog ikke som alarmerende i Redegørelsen. Regeringens økonomer peger på, at der er stabilt høj afgang fra dagpenge til beskæftigelse; hver måned kommer 15 procent af dagpengemodtagerne mellem 25 og 59 år i arbejde. Interessant nok har den øverste del af denne aldersgruppe, de 50 til 59-årige, samme afgang til beskæftigelse som de 25 til 49-årige, nemlig 15 procent. For dagpengemodtagere, som er fyldt 60, er afgangen kun 12 procent, men den har været stigende siden 2017.

8. januar skal beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om dimittendledigheden.

Lyse udsigter

Generelt er udsigterne på arbejdsmarkedet stadig forholdsvis lyse, trods den lange uafbrudte højkonjunktur. Regeringsøkonomerne venter fortsat stigende beskæftigelse de næste to år, især i serviceerhvervene, mens bygge- og anlægssektoren og industrien omvendt ventes at få lidt lavere behov for arbejdskraft.