Der er kommuner, hvor nærmest hver anden jobparat kontanthjælp i løbet af et år oplever at blive trukket i ydelsen for ikke at have stået til rådighed. Og der er kommuner, hvor det næsten aldrig sker.

Vi skrev om det forleden og viste, hvordan sanktionsprocenten svinger fra seks-syv til 47.

Det var svært for os at forstå. Har folk i Holbæk (42,6 procent sanktioner) virkelig så meget sværere ved at følge reglerne og komme til møderne end folk i Nyborg (6,0 procent)?

Eller er nogle kommuner bare skrappere end andre? Det er jo som bekendt ikke postnummeret, der må afgøre, om man kan få seniorpension; dét har politikerne på Christiansborg slået fast. Men kan det virkelig passe, at postnummeret afgør, om man bliver trukket i sin kontanthjælp?

Vi kiggede på Danmarkskortet, og der var intet mønster i det. Det er ikke sådan, at kommunerne i Jylland er skrappere end dem på Sjælland og heller ikke omvendt. Somme tider ligger slapper- og strammerkommuner simpelt hen klos op ad hinanden. Det gjorde jo ikke vores undren mindre, for hvorfor fik 47,4 procent en sanktion i Vejen (Danmarksrekord, faktisk), mens kun 7,6 procent i naboen mod nord, Billund? Det har i hvert fald ikke noget med jordbundsforhold eller landsdelstemperamenter at gøre.

Vi spurgte simpelthen tre par naboer, hver bestående af en kommune med en meget høj sanktionsprocent og én med en meget lav sanktionsprocent. Kommunerne med høj sanktionsprocent svarede beredvilligt og lige med det samme, mens det tog lidt længere tid med dem, der har lav sanktionsprocent. Men det skal man sikkert ikke lægge noget i.

Her er i hvert fald kommunernes forklaringer på, at de gør, som de gør.

Vejen, 47,4 procent får sanktioner

I Vejen har man simpelthen besluttet sig til, at man vil bruge sanktioner:

"I Vejen Kommune er det en politisk prioritering at sanktionere, når de aftaler, vi indgår med de jobparate borgere, ikke bliver imødekommet og overholdt," skriber arbejdsmarkedschef Anneth Jensen til os.

"Sanktionering står oftest ikke alene. Det bliver fulgt op i et samarbejde med borgeren, der har til hensigt at støtte den enkelte i beskæftigelse og uddannelse."

Vejens nabo Billund, 7,6 procent får sanktioner

I Billund forklarer arbejdsmarkedschef Inger Skibbild Bønding omvendt, at det slet ikke er nødvendigt med sanktioner, fordi man har så få ledige; arbejdsløshedsprocenten er en af landets aller laveste.

"Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere var i gennemsnit omkring 30 personer. Det betød, at vores beskæftigelsesrådgiver på området havde en lille sagsstamme med mulighed for tæt og håndholdt opfølgning i samarbejde med de enkelte borgere.

Vi kender ikke de konkrete arbejdsgange i andre kommuner, men det er vores klare opfattelse, at vores indsats på ret og pligt ved de personlige samtaler mindsker behovet for sanktionering.

Alle borgere, som søger om kontanthjælp ved Billund Kommune og visiteres som jobparate, bliver mødt med et krav om straks-aktivering. Det betyder, at vi stiller krav om, at borgeren dagen efter møder i beskæftigelsesfremmende tilbud på vores Kompetencecenter. På den måde bliver de jobparate kontanthjælpsmodtagere allerede på førstedagen gjort opmærksom på rettigheder og pligter – og hvad manglende opfyldelse kan medføre.

Endvidere har vi en struktur, hvor beskæftigelsesrådgiveren dels møder borgerne i Jobcentrets myndighedslokaler, men samtidig også møder dem en til to gange om ugen på vores Kompetencecenter. På den måde har vi mulighed for at holde borgerne godt orienteret om rettigheder og pligter.”

Lemvig, 40,0 procent får sanktioner

Vi bevæger os nu lidt nordpå i hovedlandet og kommer til Lemvig, hvor der også uddeles mange sanktioner. Det interessante ved kommunens forklaring er sådan set, at her er der en høj sanktionsprocent, fordi der er så få ledige. Altså lidt den omvendte konklusion af Billund. Her er i hvert fald svaret fra arbejdsmarkedschef Pia Ulv Helleland:

"Jeg kan oplyse, at vi p.t. har fem ledige jobparate kontanthjælpsborgere. Det vil sige, at 40 procent svarer til to personer. Kan det være forklaringen? :)"

Den tager vi til os. Men Helleland vedgår dog, at man har en skrap sanktionspolitik. Fordi man følger loven:

"Generelt har Lemvig Kommune en høj andel borgere, der sanktioneres – også for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og f.eks. borgere på integrationsydelse. Hvorfor? Det spørgsmål får jeg hvert år, da der er store forskelle mellem kommunerne. Det korte svar er, at vi i Lemvig Kommune følger loven og foretager sanktioneringer, når loven påskriver, at det skal ske.

Vi har samtidig stor fokus på området, og vores sagsbehandlere er opmærksomme på lovens krav omkring sanktioneringer."

Lemvigs nabo Struer, 9,0 procent får sanktioner

Her er forklaringen umiddelbart den samme som i Billund: Vi har ikke så mange, og så kan vi tale med dem i stedet for at svinge med hammeren:

Vi havde i 2018 en visitationspraksis, hvor relativt få vurderedes jobparate. Det betød, at det var en forholdsvis stærk gruppe, hvor behovet for sanktioner var forholdsvis lille. Siden er visitationspraksis ændret, og langt flere vurderes nu jobparate. Der vil derfor fra 2020 forventeligt være en større andel sanktionerede blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere i Struer Kommune," lyder svaret fra kommunens informationsmedarbejder.

Men - for der er et men! Struer Kommune har netop fået ny arbejdsmarkedschef, og hun har åbenbart stillet det samme spørgsmål, som vi nu stiller fra NB-Beskæftigelse:

"Som supplement kan jeg sige, at området har opmærksomhed hos den nye centerchef (Helle Vadt – startede pr. 1. december) i lyset af den budgetanalyse, der er ved at blive gennemført på ydelsesområdet og forventes færdig ultimo januar," skriver informationsmedarbejderen videre.

Budgetanalysen af hele arbejdsmarkedsområdet blev endeligt besluttet i dag tirsdag i kommunens økonomiudvalg. Vi glæder os til at skrive om resultaterne, når analysen er klar.

Odense, 40,1 procent får sanktioner

Vi slutter på Fyn, det milde Fyn. Her er meldingen dog kontant fra koncernchef Gorm Hjelm Andersen i Odense kommune; man bruger sanktioner, fordi det hjælper, folk kommer hurtigere i job ved at blive holdt til ilden:

"Ligesom alt det andet arbejde, vi laver, så handler det om at bringe de ledige tættere på job. Derfor stiller vi krav om, at den ledige skal stå til rådighed og møde op til samtaler og indsatser, fordi vi kan se, at det bringer den ledige tættere på beskæftigelse. Derfor bruger vi sanktioner som et af mange redskaber til at hjælpe ledige videre i beskæftigelse. Derudover har vi i Odense Kommune haft fokus på sanktionsområdet med det formål at skabe effektive og smidige arbejdsgange. Det kan også være en årsag til, at procenten i Odense er højere end landsgennemsnittet."

Odenses nabo Faaborg-Midtfyn, 7,9 procent får sanktioner

Lige syd for Odense, i det milde morænelandskab, fik vi en endnu mere kontant melding, da vi spurgte. Kontant ikke blot i indhold, men også i tone. Vi gengiver i sin helhed, hvad informationsmedarbejderen svarede os:

"Vores chef for Arbejdsmarked, Mette Gaarde-Fink, har ikke mulighed for at stille op til interview. Jeg kan på hendes vegne oplyse, at vi sanktionerer de jobparate i de tilfælde, hvor vi skal."