Nu er det mændenes tur blandt de ikke-vestlige indvandrere, som kommer i job.

Det viser Danmarks Statistiks nye udgave af publikationen Indvandrere i Danmark, som netop er udkommet.

Mænd med ikke-vestlig baggrund under 45 år er simpelthen den befolkningsgruppe, som de to seneste år har oplevet den kraftigste fremgang i beskæftigelsen.

Den forrige udgave af Indvandrere i Danmark brugte tal for 2016, og da var 38 procent af de 16-24 indvandrermænd fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. To år senere, i 2018, var dette tal vokset til 49 procent, altså en fremgang på 11 procentpoint.

Det er stadig langt op til de 60 procent, som er beskæftigelsesfrekvensen for 16-24-årige med dansk baggrund, men der er ingen anden gruppe på arbejdsmarkedet overhovedet, som har haft en tilsvarende kraftig stigning.

Presset arbejdsmarked vender sig mod indvandrerne

I aldersgruppen 25-29 år har de ikke-vestlige indvandrermænd haft en beskæftigelsesfremgang på ni procentpoint, og i de tre næste aldersgrupper, altså helt op til og med de 44-årige, har fremgangen været på syv procentpoint. Også de tal er klart højere end i nogen anden gruppe.

Under ét viser udviklingen samme billede som under den forrige højkonjunktur: Når arbejdsmarkedet er presset, vender arbejdsgiverne sig i stigende grad mod indvandrerne. Det nye er, at hvor det i årene op til finanskrisen især var indvandrerkvinderne, som kom i arbejde, er det nu mændenes tur.

Også indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund har haft fremgang i beskæftigelsen, men den er typisk kun halvt så stor som for mændenes vedkommende. Med andre ord er det i forvejen store gab mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens blevet øget i de to seneste år.

For ikke-vestlige efterkommere, som stadig er en mindre gruppe, er billedet i øvrigt omvendt: Her har kvinderne haft en lille smule større fremgang i beskæftigelsen end mændene, men tallene er små og ikke væsentligt større end for personer med dansk baggrund.