(Arkiv) Aalborg Kommune skal spare omkring 100 millioner kroner på beskæftigelsesområdet.

(Arkiv) Aalborg Kommune skal spare omkring 100 millioner kroner på beskæftigelsesområdet. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

2020 budget: Besparelse på beskæftigelsesindsats på over 100 mio. kroner i Aalborg

Kort efter statsministerens åbningstale i Folketinget vil Aalborg Kommune fremlægge en spareplan for beskæftigelsesområdet i 2020, der efter alt at dømme bliver på over 100 millioner kroner. NB-Beskæftigelse følger op senere i dag.

Udgivet: 01/10/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Samtidig med at den socialdemokratiske regering lægger op til en større indsats for indvandrerkvinder og opkvalificering af ufaglærte, fremlægger den store socialdemokratiske Aalborg Kommune en spareplan, der vil skære drastisk i aktivering i 2020.

Indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget er en besparelse på 99 millioner kroner på aktivering og 12 mio. i administration. Ifølge Nordjyske skal blandt andet spares på særlige indsatser for flygtningekvinder og på mentor- og bostøtte, uddannelsestilbud og aktivering og for borgere udenfor arbejdsmarkedet. Der kan blive tale om at nedlægge i alt 92 stillinger, vurderer avisen.

Aalborg Kommune har haft en ekstraordinær stor stigning af nyledige akademikere. Kommunen har siden 2016 også haft en større stigning af førtidspensionister end København, Aarhus og Aalborg og rammes nu også hårdere af, at folkepensionen steg til 65½ år ved årsskiftet, og de 65 årige førtidspensionister derfor har fået forlænget deres ydelse med et halvt år.

Aalborg Kommune havde i august over 200 førtidspensionister, der var over 65 år. Se kort over alle i en anden artikel om førtidspension.

Indsats ikke effektiv nok

En analyse fra konsulentfirmaet Implement viser, at Aalborg bruger flere penge på beskæftigelsesindsatsen pr. person end de øvrige tre storbyer. Samtidig har kommunen haft en mindre jobvækst og et mindre fald i kontanthjælpsmodtagere siden 2013.

Aalborg brugte i 2018 op mod dobbelt så meget i aktiveringsudgifter pr. helårsledig. I gennemsnit 13.500 kroner pr. helårsledig, mens gennemsnittet i de de øvrige storbyer lå på 7.500 kr. I det regnestykke indgår de største seks byer, dvs. også Esbjerg og Randers.

På baggrund af en gennemgang af indsatser og effekt - altså at de ledige kommer i job - kommer Implement i analysen med forslag til besparelser, effektiviseringer og forbedringer. Hvor mange af dem, der er med i det endelig katalog, er endnu ikke offentliggjort.

I tabellen nedenfor ses den samlede jobvækst fra første kvartal 2013 til første kvartal 2019. Mens Aalborg har haft en jobvækst på godt ni procent, har København haft en jobvækst på over 15 pct., Odense på godt 11 pct. og Aarhus på knap 15 pct.

null

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]