Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kan få, helt velvalgte spørgsmål, der stilles til en arbejdsløs eller en sygemeldt med nogle måneders interval, give svar, der siger noget om mulighederne for at komme i job? Det har en gruppe forskere fra VIVE undersøgt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og svaret er ja for langt de fleste grupper.

Hvis man for eksempel spørger en arbejdsløs akademiker på dagpenge, “Hvordan ser du dine muligheder i forhold til jobs, du søger?” – så viser undersøgelsen, at svaret på det spørgsmål passer meget godt med det, der sker inden for det næste års tid, – altså om akademikeren får job eller ej.

Spørger man en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager over 30 år om næsten det samme, “Hvordan er dine muligheder for job/uddannelse?”, så stemmer svaret også overens med det, der sker.

De spørgsmål, der slet ikke duer til at forudse, hvad der sker med ledige i de to grupper er for eksempel, “Hvordan vurderer du dine jobsøgnings-kompetencer?” og “Hvordan er dine personlige kompetencer?”

Derfor er det vigtigt

Forskere og praktikere har i flere år forsøgt at finde en enkel måde at måle progression for ledige i beskæftigelsesindsatsen. Der bruges milliarder på området, og de skal bruges godt, lyder det fra Henrik Lindegaard Andersen, der er en af VIVE-forskerne bag analysen.

“Det er et relevant spørgsmål, om vi bruger pengene forgæves, og om vi kan gøre det bedre, så folk kan komme hurtigere ud i beskæftigelse. Der er mange effektanalyser, der viser, at indsatserne ikke virker eller ikke virker tilstrækkeligt. Derfor skal man udvikle et værktøj, så man hele tiden kan optimere beskæftigelsesindsatsen.”

Med andre ord: Hvis man skal vide, om beskæftigelsesindsatserne virker, skal man kunne måle det. Derfor er der behov for et såkaldt progressionsværktøj, der kan måle, om borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet og hvorfor.

Progressionsværktøj under udvikling

Det tog Væksthusets Forskningscenter fat på i et stort beskæftigelsesindikator-projekt (BIP), der siden 2012 har bidraget til at kortlægge, hvad der virker for at få grupper langt væk fra arbejdsmarkedet tættere på. Den største erkendelse i BIP-projektet var, at det er helt afgørende, at sagsbehandleren tror på, at borgeren kommer i job.

I 2013 lavede Væksthuset spørgeskemaer til sagsbehandlere og borgere for at vurdere progression. Til borgerne var der tolv spørgsmål med underfelter, der skulle krydses af.

Henrik Lindegaard Andersen var med i BIP-projektets start, og han forklarer, hvordan VIVE analysen kan ses som en forlængelse af Væksthusets forsøg på at lave et godt værktøj til at måle progression:

“Vi har kigget på, om vi i modsætning i BIPs mere omfattende spørgeskema kan bruge ganske få spørgsmål til at måle progression. Det kræver, at man finder nogle spørgsmål, der falder lige ned i beskæftigelsesparatheden.”

Det fremgår af analysen, at få enkle spørgsmål i de fleste målgrupper kan forudse, om personerne kommer beskæftigelse eller uddannelse. Det virker altså, – til en vis grad.

“Men der er meget støj, der ikke bliver fanget, så vi kan se, at der er en sammenhæng, men vi kan ikke påvise, at den er særlig stor,” siger Henrik Lindegaard Andersen og tilføjer, at det også gælder BIP-projektets analyser.

Borgerne har godt styr på deres jobmuligheder

Selv med det forbehold viser analysen, at ledige borgerne i ret stort omfang er i stand til selv at vurdere, om de har mulighed for at komme tættere på beskæftigelse. Uanset om svaret er negativt eller positivt.

Det gælder også jobparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere. Her giver svar på spørgsmål som “Hvad er dine jobmuligheder?” , “Hvordan er din jobsøgning?” og “Hvordan er dine muligheder og kompetencer i forhold til job?” et godt fingerpeg om fremtiden, mens spørgsmål om, hvor gode de ledige er til at søge job ikke giver nogen indikation af, hvor de er på vej hen.

For beskæftigede på sygedagpenge, der altså er i job, giver det mening at spørge både om helbred og behandling, nye jobmuligheder og samarbejdet med arbejdsgiveren i forhold til at kunne forudse beskæftigelsesmuligheder efter sygedagpengenes ophør.

For arbejdsløse på sygedagpenge giver spørgsmål om helbred og behandling, jobmuligheder og faglige færdigheder derimod ikke nogen indikation om beskæftigelsesparathed eller fremtidige jobmuligheder.

Ingen effekt af aktivering og virksomhedspraktik

Forskerne har også undersøgt, om der kan måles en effekt på progressionen, hvis den enkelte har deltaget i vejledning og opkvalificering, i virksomhedspraktik og i aktivering. Her er udslaget stort set fraværende. For fem ud af otte grupper ledige gør det ikke nogen forskel for beskæftigelsesparatheden, at de har deltaget i nogen aktiviteter, heller ikke virksomhedspraktik. Kun for akademikere på dagpenge og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har virksomhedspraktik ifølge analysen betydning for progression.

“Der er nogle få grupper, hvor man kan se, at indsatserne skubber på progression,” siger Henrik Lindegaard Andersen.

“Måske når indsatserne ikke de rigtige målgrupper, eller de er ikke gode nok.”

Det er netop det, progressionsværktøjet kan bruges til at afdække, men det tager tid, og analysen fra VIVE er kun et skridt på vejen.

“Det er et værktøj med et enormt stort potentiale, hvis det kan udvikles, så det rammer præcist,” siger VIVE forskeren.

250.000 besvarelser

VIVE analysen er lavet på baggrund af spørgeskemaer i Københavns Kommune, som knap 90.000 personer har besvaret over tre år med 11 besvarelser pr. person, i alt 250.000 besvarelser. Spørgeskemaerne er blevet besvaret mellem hver tredje og hver sjette måned.

Forskerne skriver i rapporten, at det er et helt “unikt materiale, også fordi det dækker over 12 forskellige målgrupper af ledige og sygemeldte i berøring med den kommunale beskæftigelsesindsats.”

Henrik Lindegaard Andersen er forsker, cand.oecon., ph.d., hos VIVE og arbejder indenfor arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.