
Professor: Godt nyt for budgetterne at langt de fleste kommuner har en mindre andel borgere på beskæftigelsesydelser
Hele firs kommuner har haft et fald i andelen af de 16 til 66 årige borgere, der er på beskæftigelsesydelser. Det er godt for både kommune- og statsbudget, lyder det fra professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Se din kommune her
Udgivet: 03/09/2019
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at 80 af landets 98 kommuner har haft et fald i andelen af befolkningen mellem 16 og 66 år, der er på beskæftigelsesydelser. Det drejer sig om borgere, der modtager A-dagpenge, kontanthjælpsydelser, sygedagpenge, førtidspension eller fleksjobydelser.
På landsplan er der et fald i andelen af borgere på beskæftigelsesydelser på 0,3 procent, mens der i kommuner med den største udvikling har været et fald på hhv. 1,1 på Fanø og 0,9 procent på Langeland. Gladsaxe og Rødovre har haft et fald på 0,8 procent, mens Svendborg har haft et fald på 0,7 procent.
Som vi skrev forleden, er der er sket et fald i antallet på beskæftigelsesydelserne på godt halvanden procent, men faldet i andelen af borgerne på op til én procent i nogle af kommunerne er bemærkelsesværdigt – og godt for budgetterne, lyder det fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tidligere overvismand Torben M. Andersen.
“Selvom det ikke er jordskredsændringer, er de alligevel interessante. 0,8 procent er ud over bagatelgrænsen. Det giver afledte positive effekter på budgetterne, både for både kommunerne, men også for staten. Samtidig er det en bevægelse i den retning, man har ønsket i forhold til de politiske sigtelinjer,” siger Torben M. Andersen til NB-Beskæftigelse.
Hvad betyder det, at der er et fald i overførslerne i andel af befolkningen og ikke bare i antal i kommunerne?“Andele er generelt svære at flytte end absolutte antal. Selvfølgelig kan en enkelt kommune godt have glæde af, at antallet falder, men andele er noget mere strukturelt.”
Hvad er det, der har ændret sig strukturelt?“Der er generelt, at man har lavet en masse reformer, der har haft til formål, at en mindre andel skulle være på overførselsindkomst.”
Hvordan kan man vide, om det er strukturelt, eller faldet i beskæftigelsesoverførslerne kommer på grund af konjunkturerne?“Det kan man heller ikke. Man kan ikke se årsagen, men man kan jo sige, at det har en retningseffekt få budgetterne til at blive bedre. Men er det midlertidigt, eller går det tilbage igen om et år eller to – det er et rigtig godt spørgsmål,” siger Torben M. Andersen.
11 kommuner har haft en stigning i andelen af borgere mellem 16 og 66, der er på beskæftigelsesydelser. Bornholm har haft en stigning på en halv procent, mens kommuner som Sønderborg, Haderslev og Struer har haft en mindre stigning. Se samlet skema over kommunerne nederst i artiklen.
I grafikken nedenfor har vi sammenlignet en rangordning af kommunerne efter udviklingen i andelen af borgere mellem 16 og 66 år på beskæftigelsesydelserne med en rangordning efter udviklingen i antallet. Nederst i artiklen følger et skema med antal borgere og udviklingen i både antal og procent.
Nedenfor er alle kommuners borgere på beskæftigelsesydelser og udvikling i antal og i procent af de 16-66 årige.NB! Der kan i dagens beregninger være små afvigelser fra beregninger i torsdags, hvor vi opgjorde antal på ydelserne. De var beregnet på gennemsnit af tolv måneder. Dagens beregninger er gennemsnit af fire kvartaler og kan derfor afvige med et par tiendedele.Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22










































