Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Byrådet i Hjørring Kommune bevilgede på sit seneste møde 75 millioner kroner over fire år til at sætte en ambitiøs ungestrategi i gang. Pengene kommer fra et overskud fra den investeringsstrategi, som kommunen satte i værk i 2015 for at få borgere på kontanthjælp i arbejde eller uddannelse.

Kommunen har i alt investeret 160 millioner i at få kontanthjælpsmodtagerne væk fra offentlig forsørgelse og forventer et samlet overskud for 2015 til 2019 på 320 millioner kroner.

Ungestrategien er rettet mod børn og unge, fra børnehaveklassen til de fylder 30 år. Skolebørnene skal blandt andet have 25 timers undervisning om året på alle klassetrin i emnet “Uddannelse og Job”. Kommunen indfører obligatorisk erhvervspraktik i 9. klasse, og alle skal have individuel uddannelsesvejledning, hvor de unge bliver udfordret på deres valg.

NB-Beskæftigelse har tidligere beskrevet Hjørring Kommunes arbejde med ungestrategien indgående. Se links til artiklerne nederst i denne artikel. 

Afskedigelser og nyansættelser

Successen med at få kontanthjælpsmodtagere ud af systemet betyder, at der nu skal være færre medarbejdere på jobcentret og i kommunens sundhedsfaglige tilbud. I alt 22 fuldtidsstillinger nedlægges, oplyser økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen. Resten hentes ved at skære på ydelser udefra, blandt andet sprogundervisning, da også en stor del af kommunens flygtninge er kommet i arbejde.

Samtidig skal der i august ansættes 14-15 nye medarbejdere til at gennemføre ungestrategien og op mod 10 flere ved årsskiftet. På skolerne skal der ansættes karrierevejledere og praktikkoordinatorer, og i forvaltningen skal der ansættes ungeguides og administrative medarbejdere til at stå for planlægningen.

Også i 2015 gennemførte Hjørring en stor ændring af personalesammensætningen for at sætte gang i arbejdet med en individuel sagsbehandling, der tog udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Dengang blev 12 afskediget, mens 32 nye blev ansat.

Fra overførsler til serviceramme

Flere kommuner har undret sig over, at Hjørring Kommune kan bruge et overskud på de sparede ydelser på at ansætte medarbejdere under servicerammen, som har et loft, der er fastsat af Folketinget gennem en budgetlov.

Det skyldes, at Hjørring gennem en årrække har gennemført besparelser på serviceudgifterne, da kommunens primære udfordring har været manglende finansiering.

“Vi har haft svært ved at finansiere og fylde servicerammen ud,” forklarer Leif Johannes Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring. “Derfor kan vi bruge sparede midler på overførsler fornuftigt i servicerammen. Det er dog ikke alle kommuner, der står i samme situation.”

Læs også: