Hjørring fyrede halvdelen af lederne i forvaltning for at hjælpe ledige i job

Hjørring Kommune fyrede 12 ledere og ialt 20 pct. af medarbejderne i beskæftigelsesafdelingen ved omlægningaf arbejdet med kontanthjælpsmodtagere.

Hjørring blev i går fremhævet af regeringens ledelseskommission som en visionær kommune, der ikke er bange for at sætte ledere fra bestillingen, hvis de ikke kan levere. Læs historien bag den markante succes i Hjørring.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.eu

DR Nordjylland kunne i går fortælle om en ny rapport, der understreger Hjørring kommunes succes med at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Samtidig kunne formanden for regeringens ledelseskommission Allan Søgaard Larsen fortælle, at omlægningen af arbejdet i kommunen betød, at halvdelen af lederne og i alt 20 pct. af medarbejderne i kommunens arbejdsmarkedsforvaltning blev afskediget.

Hjørring-metoden er den første af ledelseskommissionens cases om ‘hverdagens ledelsespraksis’.  Her er det kommunalbestyrelsen, der i 2015 investerer 125 millioner i 2015-2018 i “en aktiv og individuel beskæftigelsesrettet indsats med udgangspunkt i den enkelte borger som individ kombineret med en hurtig tværfaglig indsats.”

Og resultatet: I Hjørring kommune arbejder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 50 pct. flere timer per år sammenlignet med seks andre kommuner.

Der skal politisk mod til

Det grundlæggende er, at politikerne har modet, siger direktør for økonomi- og abejdsmarkedsområdet i Hjørring kommune, Leif Johannes Jensen, til NB-Økonomi. “Det var politikere i den ene valgperiode, der besluttede en flerårig omstillings- og investeringsstrategi, som først for alvor gav overskud i den næste valgperiode.”

Beslutningen gik dels ud på at bruge flere penge på at satse på, at flere kontanthjælpsmodtagere kom i arbejde. Samtidig skulle hele beskæftigelsesorganisationen omlægges fra at være regelbaseret til at tage udgangspunkt i et samarbejde mellem borger og sagsbehandler, med udgangspunkt i borgerens situation og egne forestillinger om, hvordan han eller hun kunne komme i arbejde.

En spørgeskemaundersøgelse af 300 kontanthjælpsmodtagere viste, at 90 pct. af dem gerne ville arbejde og mente, de havde kompetencer, der kunne bruges til noget, mens 50 pct. af dem selv sagde, at de havde nogle sociale og sundhedsmæssige problemer, der forhindrede dem i det.

Formanden for regeringens ledelseskommission citerede i går arbejdsmarkedsdirektøren i Hjørring kommune for at have sagt, at”der findes 33.000 sider lovtekst, så jeg kan nok et sted finde et lovgrundlag for at hjælpe ledige i job.” For selvfølgelig følger Hjørring kommune loven.

Nyansættelser og fyringer på samme tid

“Vi brugte to år på at forberede Hjørringmodellen som en faglig metode, hvor vi inddrog en bred vifte af sundhedsfagligt personale” , siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen til NB-Økonomi. “Så slog vi 37 stillinger op som en del af investeringen. Vi fik 1200 ansøgere fra hele landet, og vi ansatte kun 32, for det var vigtigt, at de havde de rigtige kompetencer.”

“Samtidig realitetsvurderede vi kompetencerne i vores eksisterende medarbejderstab ud fra, at alle skulle kunne fungere som koordinerende sagsbehandlere. Så samtidig med at vi ansatte 32 nye, afskedigede vi 12 ud fra en konkret kompetencevurdering. Og det er rigtigt, at vi har sagt farvel til over halvdelen af lederne og 20 pct. af medarbejdere, men vi lykkedes faktisk med at opkvalificere og omstille 80 pct. af medarbejderne til den nye metode. Det er rigtig flot, da det jo er et opgør med et 30-årigt regime i beskæftigelsesindsatsen”, siger Leif Johannes Jensen.

De var dygtige til deres job

De afskedigede ledere var dygtige til det, de var ansat til, – og flere af dem havde arbejdet i kommunen i mange år.

“Vi har afskediget dem, der ikke kunne omstille sig fra lovforvaltning, og som måtte melde pas med at tænke ud af boksen og gå forrest og vise vejen til en individuel sagsbehandling med udgangspunkt i borgernes realistiske ønsker og behov.”

Nogle af lederne sagde selv op, men flertallet blev fyret. “Det er ikke vores opgave at trække den. Vores første hensyn er opgavevaretagelsen i forhold til borgeren; det andet hensyn er, at lederne kan lede dem, de har ledelsen af, at de 30 skriveborde har en ledelse, der kan vise vej; det tredie hensyn er, at ingen ledere eller medarbejdere skal fastholdes i en situation, de ikke magter.”

Leif Johannes Jensen understreger, at det var dygtige folk, der blev afskediget. De var dygtige til det job, de var ansat til, men kunne ikke omstilles til at gå forrest med de nye arbejdsmetoder. Og det selvom der er brugt adskillige millioner kroner på opkvalificering af medarbejdere i forvaltningen.

Ingen problemer med fagforeningerne

Ifølge økonomi- og arbejdsmarkedsdirektøren har der ikke været problemer med de faglige organisationer i forbindelse med de mange afskedigelser.

“Vi hælder ikke folk nedad brættet, og vi overholder selvfølgelig de fagretslige spilleregler”, siger Leif Johannes Jensen. “Mennesker, som har leveret en bundsolid indsats i kommunen igennem 30 år, hjælper vi videre, så godt vi kan. De ledere, jeg har kendskab til, er i job igen, f.eks. i en anden offentlig forvaltning. De er jo gode til lovforvaltning, præcision og rettigheder, men det som vi efterspørger i vores forvaltning er mere individuelt, mere agilt og mere komplekst.”

Han er i øvrigt ikke nødvendigvis enig med regeringens ledelseskommission i, at der fyres for få ledere i det offentlige. “Det nye for os var ikke at afskedige ledere, der ikke præsterer, men at vi gik fra en sagsbehandlingsmodel til en diamentral modsat model. Og det var en klar beslutning i økonomiudvalget, at vi skulle sætte det stærkeste hold, at vi var nødt til at få dem, der kunne løse opgaven. Og der kan man ikke tillade sig at sige; når du har været her i så mange år, så er du fredet for omstillingerne.”

Leif Johannes Jensen fortryder ikke de afskedigelser, han har stået for, men i bagklogskabens lys kan han se, at beslutningen nogle gange kunne være truffet tidligere. “Udskiftningen sker nogle gange først, når lederen smider håndklædet i ringen, og butikken ikke kan ledes længere. Det vigtige er, at man ser problemet i tide og handler, når det opstår. Det er jo ledere, der har ansvar for 30-40-50 medarbejdere. Det svære er ikke at trykke på knappen, men at lave den rigtige vurdering af, om lederen kan udvikles til at lave den rigtige opgave eller ej.”

Økonomisk overskud

Hjørring-metoden har givet overskud på flere områder. Allerede i 2016 var der et overskud, der kunne finansiere de to første års investeringer. Overskuddet blev hentet ved, at færre var på offentlig forsørgelse.

Ifølge ledelseskommissionens rapport er bl.a. 360 kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet blevet jobparate, 250 jobklare er kommet i job eller uddannelse, og der er 1.000 fleksjobbere i den private sektor i Hjørring. I 2017 var der overskud på omkring 30 millioner, og byrådet har lagt formodede overskud for de næste år ind i flerårsbudgettet frem til 2021.

Det er dog ikke alle steder, successen kan gentages, vurderer Leif Johannes Jensen. Ud over den individuelle behandling og kontanthjælpsmodtagernes egen motivation, har de økonomiske konjunkturer og det udbyggede samarbejde med virksomhederne i området spillet en helt afgørende rolle.

“Hvis ikke vi får de her mennesker ind i arbejdsstyrken, mister vi arbejdspladser i Hjørring i morgen. Det er utrolig vigtigt for landbrug, fiskeindustri og vores øvrige erhverv, at vi får mobiliseret den sidste arbejdskraft. Vi er i et gensidigt afhængighedsforhold; virksomheder, kommunen og de ledige, og det giver en positiv dagsorden”, siger Leif Johannes Jensen.

“Men jeg er ikke sikker på, at de kan gøre det i de store universitetsbyer, hvor der er mange ressourcestærke unge, der søger fritidsjob, eller i Sønderjylland, hvor der er grænsegængere. Man kan heller ikke gøre det i perioder med massearbejdsløshed. Vi kunne godt have gjort det her i Hjørring i 2006 og 07, men da brugte vi kræfterne på kommunesammenlægningen.”