Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Der er nok ingen tvivl om, at indvandrere, der har været på kontanthjælp længe, vil blive mødt af krav om at lære dansk efter valget.

Lars Løkke Rasmussen foreslog forleden, at indvandrere på kontanthjælp skal trækkes 1.580 kroner om måneden, hvis ikke de lærer dansk inden 2021. Kommunerne skal indtil da tilbyde gratis danskundervisning.

Forslaget er bygget over samme skabelon som integrationsydelsen, hvor personer, der har været i Danmark i mindre end syv af otte år, kan få en danskbonus, hvis de kan bestå prøven i Dansk 2 eller tilsvarende.

Socialdemokratiet er enig i, at indvandrere på kontanthjælp skal lære dansk.

“Vi kunne godt forestille os bredere krav end danskkrav,” sagde fungerende politisk ordfører Mattias Tesfaye (S) til Jyllands-Posten forleden.

I Socialdemokratiets økonomiske plan og i helhedsplanen om udlændingepolitikken indgår et krav om, at indvandrere på kontanthjælp skal være aktive i 37 timer om ugen for at få den fulde kontanthjælp. Her indgår danskundervisning sammen med nyttejob, virksomhedspraktik og jobsøgning.

Begge partier har især fokus på indvandrerkvinder, der har boet i Danmark i mange år, og som ikke taler dansk. I en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet fra april kan man læse, at over 3.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har været i kontanthjælpssystemet i mere end 10 år. Af dem er over 2.200 kvinder.

Fakta om kontanthjælp:

En person over 30 år på kontanthjælp får i dag 11.423 kroner om måneden og 15.180 kroner, hvis personen har børn.