
(Arkiv) Det er arbejde til halvdelen af de personer, der har været i løntilskud. Virksomhedspraktik giver kun job til hver tiende. ( - Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/ Ritzau Scanpix)
Fakta: Halvdelen får job efter løntilskud, hver tiende efter virksomhedspraktik
17 procent af de knap 330.000 personer, der var i virksomhedspraktik og løntilskud over en tre-årig periode fra 2016 til 2018, kom i arbejde, skriver beskæftigelsesministeren i et svar til Folketinget. Virksomhedspraktik gav kun job til hver tiende, mens løntilskud betød job til hver anden.
Udgivet: 25/04/2019
Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
Knap 330.000 personer var mellem 2016 og 2018 i virksomhedspraktik eller løntilskud. Samlet set var 17 procent af dem i job en måned efter afslutningen af forløbet. Nye tal fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg viser, at hver anden i løntilskud er i arbejde en måned efter forløbet, mens det kun gælder hver tiende, der har været i virksomhedspraktik.
Som det ses af tabel 1, er der mere end fem gange så mange i virksomhedspraktik som i løntilskud.

Andelen, der får job, er 11 procent efter virksomhedspraktik og 50 procent efter løntilskud, som det ses af tabel 4 fra ministerens svar.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20










































