FOA er godt tilfreds med seniorpensionen, siger Nanna Mørch, socialpolitisk konsulent i fagforbundet. Afgørelserne falder hurtigt, og næsten alle der søger får ja.

FOA er godt tilfreds med seniorpensionen, siger Nanna Mørch, socialpolitisk konsulent i fagforbundet. Afgørelserne falder hurtigt, og næsten alle der søger får ja. - Foto: FOA)

FOA: Behov for forbedret seniorførtidspension, der sikrer de mest nedslidte

Det er ikke enten eller, mener fagforbundet FOA, der vil have forbedret seniorførtidspensionen, så den som tiltænkt hjælper de hårdt nedslidte. Samtidig bakker FOA op om en tidligere folkepension, der skal sikre alle en 'værdig tredie alder'.

Udgivet: 02/04/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Mens diskussionen om en forbedret seniorførtidspension og en tidlig folkepension er blevet et stort stridspunkt i valgkampen mellem Venstre og Socialdemokratiet, pointerer fagforbundet FOA, at det ikke er et spørgsmål om enten eller. Til gengæld er der et stærkt behov for begge ordninger.

”Seniorførtidspensionen er for de nedslidte. Den skal sikre mennesker, hvis helbred er blevet mærket af et slidsomt liv på arbejdsmarkedet, at de kan trække sig, uden først at skulle igennem meningsløse arbejdsprøvninger. Sådan var den tænkt, og vi skylder at få den ordning til rent faktisk at fungere,” siger Nanna Mørch til NB-Beskæftigelse. Hun er socialpolitisk konsulent i FOA, der organiserer nogle af landets mest nedslidte arbejdsgrupper, herunder 73.000 social- og sundhedsansatte, – og 80.000 hvis eleverne tælles med.

“Imens skal en tidligere pension være for de slidte, så også de kan nå at få en værdig tredje alder, når de efter mange år med fysiske og psykiske belastninger forlader arbejdsmarkedet,” lyder det fra FOA.

Sosu’er overrepræsenteret blandt nedslidte

Sosu’erne er allerede i dag blandt dem, der får flest seniorførtidspensioner, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. 11 procent af alle tilkendte seniorførtidspensioner mellem 2014 og 2018 blev givet til FOA medlemmer, og kun 3F medlemmer ligger højere, med godt 20 procent.

Find flere tal i denne artikel

Fakta: Kvindelige sosu’er får oftere førtidspension end alle faggrupper blandt mænd For FOA er seniorførtidspensionen vigtig, fordi en stor del af forbundets medlemmer har beskedne pensionsopsparinger. “Seniorførtidspensionen giver en bedre kompensation. Hvis de skal tidligere på folkepension, vil det udhule deres opsparing til arbejdsmarkedspension. Så rent økonomisk giver seniorførtidspension rigtig god mening for vores medlemmer,” siger Nanna Mørch. “Vi kan jo se i statistikkerne, at vores medlemmer er overrepræsenterede i forhold til fleksjob, førtidspension og sygefravær. De udsættes ofte for stort slid,” siger Nanna Mørch. Hun er godt klar over, at det er en politisk varm sag at kommentere netop nu. “Vi er her for at arbejde for de ting, der bedst lønner sig for vores medlemmer. Og det er altså både seniorførtidspensionen og en differentieret pension,” lyder det fra FOAs socialpolitiske konsulent.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]