Efter to års målrettet indsats over for aktivitetsparate på kontant- og uddannelseshjælp i Aabenraa Kommune er der stadigvæk omkring en tredjedel i gruppen, der hverken er afklaret eller flyttet ud af kontanthjælpssystemet. Stabs- og arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen siger, at der er en risiko for, at gruppen ikke får samme opmærksomhed som dem, der er lettere at flytte, og derfor er det vigtigt med et strategisk ledelsesmæssigt fokus på gruppen.

Jobcentret i Aabenraa har med en investeringsstrategi nået målsætningen om at halvere antallet af aktivitetsparate modtagere af kontant- og uddannelseshjælp. Men der er en restgruppe, som det indtil nu ikke har været muligt at flytte selv med det, Søren Lorenzen kalder “en håndholdt indsats”.

“Her finder vi en gruppe af borgere med meget komplekse problemer. Der kan være misbrug, og de er langt, langt væk fra arbejdsmarkedet. Og ja, nogle af dem har været på kontanthjælp i op til ti år. Det er en reel bekymring, at de bliver overset.”

Se her, hvor mange, der har været på kontanthjælp i mere end ti år i de enkelte kommuner.

Beskæftigelsespolitiske styringsmekanismer overser den tungeste gruppe I de seneste år har et bredt politisk flertal i Folketinget sat penge af til at få afklaret de flere tusinde, der i årevis har hængt på den kontanthjælp, der skulle være en midlertidig ydelse, og derfor er der et stort politisk pres på, at det sker. Men målingerne af, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen, kan fjerne fokus fra den tungeste gruppe. Beskæftigelsesindsatsen bliver først og fremmest målt på, om folk helt forlader de offentlige ydelser. Der måles ordinære timer for dem, der stadig er i systemet, og ‘virksomhedsrettet indsats’ udgør hele syv af 21 tabeller i nøgletal for beskæftigelsesindsatsen, som man kan finde på Jobindsats.dk. I forhold til disse målinger er den gruppe af aktivitetsparate, der ifølge Søren Lorenzen er “langt, langt væk fra arbejdsmarkedet” ikke den mest oplagte bunke at begynde med i kommunerne. Aabenraa Kommune skal som alle andre kommuner leve op til kravene i målingerne. Det giver også mening i forhold til de grupper, der er forholdsvis lette at flytte, men der er en risiko, siger stabs- og arbejdsmarkedsdirektøren. “Der er en dynamik, der gør, at der ikke hele tiden er opmærksomhed på den tungeste gruppe. Der er jo mest progression for de andre, og hvordan motiverer man så sagsbehandleren til det her? Vi sat fokus på det rent ledelsesmæssigt, så der ikke er den blindhed, og spørger blandt andet konkret, hvor meget anciennitet kontanthjælpsmodtagerne har, så vi får fokus på den gruppe, der har været på kontanthjælp i mange år.” “Ordinære timer og virksomhedspraktikker sætter fokus på de andre, men strategisk ledelsesmæssigt sørger vi for, at der også sættes fokus på den tungeste gruppe.” Bekymring på baggrund af succes Søren Lorenzens bekymring skal ses på baggrund af, at Aabenraas investeringsstrategi har været en succes, målt på de parametre, som beskæftigelsesindsatsen vurderes på af Beskæftigelsesministeriet. På tre år har kommunen opnået de mål, der ifølge investeringsstrategien skulle være nået på fire år. Antallet af aktivitetsparate på kontant- og uddannelseshjælp er blevet halveret. Det er et år hurtigere end forudsat i planen. Udgangspunktet var godt 1000 aktivitetsparate, og af den gruppe er der nu under 500 tilbage. Tal nedenfor opererer med over 1400 aktivitetsparate. De sidste 400 er kommet til, siden starten på investeringsstrategien. Samtidig er omkring 60 procent af borgerne på integrationsprogrammet blevet selvforsørgende på tre år. Målet var 50 procent på de tre år, som integrationsprogrammet varer, så også på det område er kommunen foran sin egen plan. At det går godt med de fleste understreger ifølge Søren Lorenzen, at der er al mulig grund til at holde øje med den gruppe, der ikke får fat. Tal og tabeller: Stor gruppe aktivitetsparate flyttes ikke Et diagram fra Aabenraa Kommunes investeringsstrategi for alle på kontant- og uddannelseshjælp for 2018-2022 viser problemet. Diagrammet viser en historiske udvikling og dækker ikke hele den tre-årige periode fra 2016-18, men starter i januar 2017 og går frem til februar 2018. Alligevel illustrerer diagrammet problematikken godt.

Den mørkeblå søjle er de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der var i systemet 1. januar 2017. Den lyseblå er de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der løbende kommer til og forsvinder ud af gruppen igen. “”Hvis man anlægger en statistisk betragtning, kan man se, at dem, der løbende kommer til, ligger ret stabilt i underkanten af 200,” siger Søren Lorenzen og henviser til den lyseblå del af søjlerne. “Derfor kan man godt have den tese, at det strukturelle niveau for Aabenraa Kommune er omkring 200 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det arbejder vi med som et sandsynligt scenarie. Kontanthjælp er jo en midlertidig ydelse, og der vil hele tiden være et flow ind og ud.” Den mørkeblå del af søjlen viser, at restgruppen udgør omkring 300 aktivitetsparate, der ikke bliver flyttet til gruppen af jobparate, men heller ikke bliver visiteret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. “Hvis man kigge på søjlediagrammet, kan man se, at vi lykkes med at gøre noget for den her gruppe. Vi har en klar ambition om, at den bevægelse skal fortsætte.” “Det er ikke et 10-års perspektiv. Vi henter for eksempel jævnligt 20 unge mennesker til vores cykelprojekt fra den her gruppe, men vi kan jo ikke lave tyve cykelprojekter på én gang. Det handler i virkeligheden om at få tilrettelagt nogle indsatser, der er målrettet præcis til den enkelte. Ikke nødvendigvis individuelle løsninger, men en håndholdt indsats.” Dem er der mange af i investeringsstrategien for 2018-2022, som man kan læse her, men indtil videre er der altså en stor gruppe, det ikke er lykkedes at flytte selv med denne indsats. Over en trediedel aktivitetsparate er ikke flyttet En anden tabel i investeringsstrategien viser de aktuelle tal for, hvordan det er gået i de tre år, Aabenraa Kommune har lagt flere penge og dermed sagsbehandlertimer i at få afklaret, hvor de aktivitetsparate hører til. Statistikken er en status på, hvordan det er gået med at få aktivitetsparate afklaret og videre fra denne status. Den dækker perioden 31. maj 2015 til 29. januar 2018. Antallet af aktivitetsparate på kontant- og uddannelseshjælp, som investeringsstrategien omhandlede, blev i maj 2015 opgjort til at være 1008 personer. Siden er der kommet 428 nye til. Derfor er der den 29. januar 2019 gjort status over i alt 1436 aktivitetsparate på kontant- og uddannelseshjælp.

Som man kan se af tabellen, er næsten hver tredie blevet selvforsørgende. Det kan enten være i job, uddannelse eller uden nogen indtægt. Hver tiende har skiftet status og er nu job- eller uddannelsesparat, og næsten hver fjerde er kommet på andre ydelser, dvs. fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Og så er der ‘restgruppen’ på 496 personer. Læs også om et STAR projekt i seks kommuner, der skal øge antallet af aktivitetsparate og på ressourceydelse i virksomhedspraktik med fem procent. Sorø Kommuner er en af de seks kommuner.