60-64 årige udgør 40 procent af stigningen i førtidspensioner

Op mod 40 procent af stigningen i tildelte førtidspensioner er de sidste fem år bevilget til borgere mellem 60 og 64 år. Det er interessant, fordi der blandt førtidspensionister kan være nogen, der burde have fået seniorførtidspension. Se her, hvor mange 60-64 årige i din kommune, der har fået førtidspension.

Udgivet: 28/02/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Silkeborg Kommune har gennemgået tilkendelser af førtidspensionister til borgere, der opfylder reglerne for at kunne søge seniorførtidspension. Resultatet kan læses i en anden artikel her på NB-Beskæftigelse. Spørgsmålet er, om det lave antal tildelinger af seniorførtidspensioner- en femtedel i forhold til det forventede – skyldes, at en del har fået førtidspension i stedet.

På statistikken på jobindsats.dk kan man se, at de mellem 60-64 årige udgør en stor del af de borgere, der de seneste fem år har fået tilkendt førtidspension. Samlet set er det mere end hver fjerde, men ser man på stigningen i tildelinger, så udgør borgere mellem 60 og 64 år helt op til 40 procent.

Det er forskelligt, hvornår borgerne ville have kunne søgt seniorførtidspension, da man skal have fem år eller mindre til folkepension for at kunne søge den.

Der er stor forskel på, hvor mange førtidspensioner, kommunerne har tildelt de 60-64 årige, og hvor stor udviklingen er i procent. Nogle af tallene er så små, at udsving i procent bliver meget forskellige.

Da reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013, kom et stort dyk i bevilgede førtidspensioner, da mange af ansøgerne blev sendt i ressourceforløb. Det er først nu ved at komme på niveau efter gennemførte afklaringer i ressourceforløb.

 

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]