
(Arkiv) Mere tillid til borgerne. Det ønsker beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune Jørgen Skovhus Haunstrup, af den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). ( - Foto: VIA UNiversity College)
Beskæftigelsestal efter kontanthjælp kan ikke stå alene
En opgørelse af, hvor mange der er kommet i arbejde eller uddannelse efter kontanthjælp, kan ikke stå alene, siger beskæftigelseschef. Knap halvdelen af de borgere, der for to et halvt år siden var i kontanthjælpssystemet, er kommet i arbejde eller uddannelse, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Udgivet: 28/02/2019
Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
47 procent af den gruppe, der i april 2016 var i kontanthjælpssystemet, var i oktober 2018 i arbejde eller uddannelse. I kommunerne er der en forskel på 25 procentpoint på top og bund, men den sammenligning kan man ikke bruge til noget, hvis det er det eneste, man ved, mener beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune, Jørgen Skovhus Haunstrup.
“Vi kan bruge opgørelsen i vores egen kommune, men selv her er den for smal, for man er nødt til at se på udviklingen over tid og ikke bare et nedslag i en bestemt måned. Jeg følger, hvor mange vi får i job og uddannelse for at se, om det virker, det vi gør. Hvis der sker et fald, skal vi også definere årsagerne til det.”
Opgørelsen har samme problem som benchmark
Mens det måske kan være interessant for en kommune at se på sit eget tal, kan man ikke bruge opgørelsen til at se, hvor gode kommunerne er til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse, siger beskæftigelseschefen i Silkeborg.
Kommunen ligger blandt de ti, der har fået færrest i arbejde efter den nye opgørelse. I alt 42 procent, mens en kommune som Holstebro har fået 63 procent af kontanthjælpsmodtagerne i arbejde eller uddannelse siden april 2016.
Hvis en sammenligning skal give mening, skal man også se på, hvad der skete i kommunerne fra 2013, da reformen om førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Af de 162.200, der i april 2016 var i kontanthjælpssystemet, havde 83.900 forladt kontanthjælpssystemet i oktober 2018, og af dem var altså 47 procent kommet i arbejde eller uddannelse.
Samtidig er der en skævhed, som der også var i det benchmark, som Beskæftigelsesministeriet lagde frem som en rangordning af kommunernes beskæftigelsesindsats i november.
“Der er ligesom i benchmarken en systematisk skævhed, hvor de kommuner, der har givet førtidspension til en stor del af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere alt andet lige også har en mere ressourcestærk kontanthjælpsgruppe og derfor også må forventes at have fået en større andel i job,” siger Jørgen Skovhus Haunstrup.
Kontanthjælpssystemet er sammensat af forskellige grupper af borgere i de enkelte kommuner, og derfor er det svært at sammenligne.
“De kommuner, der arbejder aktivt med borgere på kanten af arbejdsmarkedet i tværfaglige forløb med både social og sundhed for at forebygge førtidspension, vil have flere, der ikke kan klare et ordinært job, men er i målgruppe for fleksjob.” Det betyder ifølge beskæftigelseschefen, at procentdelen af dem, der er kommet i arbejde, bliver mindre.
I Beskæftigelsesministeriets benchmark over kommunernes evne til at få flere ud af kontanthjælpssystemet kontanthjælpssystemet i 2017 lå Silkeborg som nummer 96 ud af 98.
Tallene fra Beskæftigelsesministeriet kan findes i et svar fra til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19










































