(Arkiv) Nedslidte, der får afslag på seniorførtidspension i kommunerne, anker stort set allesammen. (

(Arkiv) Nedslidte, der får afslag på seniorførtidspension i kommunerne, anker stort set allesammen. ( - Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix)

Fakta: Ni ud af ti afslag på seniorførtidspension bliver anket

I løbet af fem år har godt 150 borgere fået afslag på seniorførtidspension af deres kommune. I samme periode har 140 klaget over afslag til Ankestyrelsen. Sidste år fik hver femte borger medhold.

Udgivet: 26/02/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Næsten alle afslag på seniorførtidspension i kommunerne er blevet anket til Ankestyrelsen. Mens antallet af afslag falder i kommunerne, stiger antal ankede sager. Samtidig får en mindre andel af klagerne ret.

Som det kan ses af denne tabel fik næsten halvdelen ret i klager over et afslag i de første tre år, hvor seniorpensionen var en mulighed, fra 2014 til 2016. I 2017 fik en trediedel af klagerne ret, og i 2018 gav Ankestyrelsen kun hver femte ansøger ret.

Vi har for overskuelighedens skyld lagt både ændrede afgørelser, ophævelse af tidligere afgørelser og hjemsendelser af afgørelser til kommunerne sammen.

Det kan virke paradoksalt, at antallet af afslag er helt nede på 25 borgere i 2018, mens Ankestyrelsen har afgjort 54 klager. Det skyldes, at det i langt de fleste sager tager ni måneder for Ankestyrelsen at behandle en sag.

Mens 140 klagede over afslag, fik 156 afslag på seniorførtidspension i den femårige periode.

Tallene er små, fordi der er så få, der har søgt om seniorførtidspension. Mens forligspartierne forventede, at 7.400 ville have fået tilkendt seniorførtidspension ved udgangen af 2018, havde kun 1.441 fået den, altså omkring en femtedel.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]