Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

IGU fortsætter, endda med lidt flere bevilgede midler. De skal gå til bl.a. “sprogmakkere” på arbejdspladsen for at forbedre kursisternes dansk. Samtidig løses et problem med, at en fastsat godtgørelse til skoleophold var for lille, når skolerne lå langt fra hjemmet. IGU’erne får nu en lidt mindre godtgørelse, men til gengæld er der midler til kost og logi ved skoleophold langt fra hjemmet.

Med 1.800 kursister og 94 deltagende kommuner er IGU en succes, mener regeringen og arbejdsmarkedets parter. Derfor bliver en forsøgsperiode på tre år nu forlænget i endnu tre år, frem til 2022.

Integrationsgrunduddannelsen er en to-årig introduktion til det danske arbejdsmarked, og den fører ofte til ordinært arbejde, melder de involverede virksomheder, kommuner, AMU- og IGU-ansatte.

Det er flygtninge mellem 18 og 40 år, der har været i Danmark i mindre end fem år, som IGU’en henvender sig til. De får lærlingeløn under uddannelsen, bortset fra skoleophold, hvor et fast beløb nu erstattes af uddannelsesgodtgørelse plus kost og logi ved skoleophold langt fra hjemmet.

Uddannelsen “styrker de IGU-ansattes faglige, sproglige og sociale kompetencer, de IGU-ansattes kendskab til det danske arbejdsmarked og mulighederne for uddannelse i Danmark. Derudover vurderer både kommuner og virksomheder, at ordningen styrker de IGU-ansattes produktivitet, ligesom virksomhedernes interesse for flygtninge som en ressource på arbejdsmarkedet styrkes”, hedder det i trepartsaftalen.

Dansk Folkeparti er modstandere af IGU’en, fordi det står i vejen for at sende flygtninge hurtigt hjem. Også Liberal Alliance imod uddannelsen.

Integrationsgrunduddannelsen blev oprindelig vedtaget med et flertal af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale, Alternativet og dele af SF.