Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Godt 100.000 var ledige ved udgangen af tredje kvartal 2018. Det svarer ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til den strukturelle arbejdsløshed. Alligevel afviser Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, at der er mangel på arbejdskraft.

På baggrund af tal, han har bedt beskæftigelsesministeren om, mener han, at der er mindst 150.000 ledige at tage af.

Tallene fra Beskæftigelsesministeriet er opgjort ved udgangen af tredje kvartal 2018, hvor der i alt var 104.500 ledige.

Ledige, der får dagpenge fra en A-kasse udgør knap 75.000, og udover de 18.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere tæller også modtagere af integrationsydelse og uddannelseshjælp med her.

Ud over de godt 104.000 ledige i Danmarks Statistik tæller Leif Lahn Jensen også nogle af de godt 50.000 aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere. Og så er der også de omkring 50.000 unge under 25 år uden ungdomsuddannelse og folk med fleksjob.

“Der er nogen at tage af,” siger Leif Lahn Jensen, der mener, at regeringen gør for lidt for de aktivitetsparate. “Regeringen har jo sparet på opkvalificering og mentor til de aktivitetsparate”, siger han og nævner også et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, hvor kun 455 var i gang ved udgangen af 2018.

“De mennesker, der har brug for uddannelsesløftet, de har arbejdet i 10-15-20 år, og de er jo ikke skoleklar. De er på dagpenge, som de ikke kan leve af, og et tilbud om uddannelse til 80 eller 100 procent er ikke attraktivt nok. Jeg mener, vi skal tilbyde 110 procent af dagpengene, og det har jeg været i forhandling med beskæftigelsesministeren om i lang tid,” siger Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører.

Beskæftigelsesminister vil styrke uddannelsesløftet

Leif Lahn Jensen har bedt om ledigheds- og uddannelsestal fra beskæftigelsesministeren for at kunne dokumentere, at der ikke er brug for udenlandsk arbejdskraft. Men det mener Troels Lund Poulsen (V) ikke, man kan læse af tallene. Tværtimod.

Han er enig i, at der skal gøres noget for dem, der er langt væk fra arbejdmarkedet, men det er allerede i gang, siger beskæftigelsesministeren i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse:

“Der er ingen tvivl om, at det er nu, hvor det går godt, at vi skal få flere med, og det er også det, som regeringen har gjort fra dag ét. Med projektet ”Flere skal med” blev der i første omgang afsat over 250 millioner kr. og efterfølgende yderligere knap 170 millioner kr. til, at kommunerne kan give ekstra hjælp til alle, der har været længe på kontanthjælp. Vi har senest med en bred aftale afsat 100 millioner kroner til at opkvalificere ledige, så flere får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Ligesom regeringen har lavet en trepartsaftale om videre- og efteruddannelse, der bl.a. giver flere mulighed for at få løftet kompetencerne og fx skifte til de brancher, hvor der er gang i ordrebøgerne. Og lige nu forhandler vi netop med blandt andet Socialdemokraterne om at styrke uddannelsesløftet.”

Strid om udenlandsk arbejdskraft

Troels Lund Poulsen mener dog ikke, at det er nok.

“Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver man altså ikke murer eller elektriker på 14 dage. Derfor har regeringen også foreslået, at det skal være lettere for virksomhederne at hente kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Gør vi ikke noget, risikerer vi, at virksomhederne må sige nej til ordre, fordi de mangler arbejdskraft, og det kan koste arbejdspladser. Derfor er det også bekymrende, at Socialdemokraterne har sagt nej til udlændingeudspillet. Regeringen vil snart fremlægge hele udspillet som forslag i Folketinget, og så håber vi på, at Socialdemokraterne alligevel vil være med til at hjælpe virksomhederne med at finde de hænder, der er brug for. Til gavn for både ledige, virksomhederne og samfundet.”

Til udlændingeudspillet siger Leif Lahn Jensen, at det er “dødt”. Han får opbakning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvor cheføkonom Erik Bjørsted siger, at der ikke er behov for udenlandsk arbejdskraft med de udsigter, verdensøkonomien har.

“Optimismen er faldet, der er eskalerende handelskrig, den europæiske centralbank ventes at hæve renten, og så er der Brexitafstemningen i dag. Alt det er med til at mindske risikoen for overophedning, så vi mener ikke, der er brug for flere reformer eller at gøre det lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme hertil.”

Se også artiklen om AEs opgørelse over fald i langtidsledighed.