Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Mens den seneste opgørelse over flygtninge i job viser, at 57 procent af mændene var i job efter tre år, så viser en opgørelse over 20 år med flygtninge, at det gennemsnitligt har taget 6-10 år for 54 procent af mændene at komme i arbejde. Den samme tendens ses hos kvinderne. Hvor det før tog fem år for 10 procent at få job, har 20 procent nu job efter tre år.

Se de to grafer nedenfor. Den første er opgørelsen over, hvornår flygtninge og familiesammenførte gennemsnitligt kom i job fra 1997 til 2017. Den efterfølgende er den seneste opgørelse over, hvor mange flygtninge og familiesammenførte, der var i job efter tre år i Danmark.

Her er opgørelsen over flygtninge og familiesammenførte ankommet fra 1997-2017:

Her er opgørelsen over flygtningeder har opholdt sig i Danmark i tre år frem til 3. kvartal 2018:

Kilde: Det Nationale Integrationsbarometer. https://integrationsbarometer.dk/aktuelt/7

I den seneste opgørelse over flygtninge og familiesammenførtes job kan man se, at kvinderne har haft en stigning i beskæftigelsen på 40 procent, mens mændene har haft en stigning på ni procent.

I opgørelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet finder man den samme tendens. Her konstaterer ministeriet, at det er “værd at bemærke, at gabet mellem mændenes og kvindernes beskæftigelsesfrekvens mindskes med opholdstiden. Det er dog ikke muligt at konkludere, i hvilken grad opholdstiden kan forklare stigningen i kvindernes beskæftigelsesgrad. Det vil kræve en selvstændig analyse, hvor flere baggrundsfaktorer, såsom oprindelsesland, indvandringsalder, familieforhold, uddannelsesbaggrund mm.,

bliver inddraget.”

Det samme kan man sige om regeringens beskæftigelsespolitik for flygtninge. Opsvinget betyder meget for at flygtningene i højere grad kommer i job nu, men også ændringen af beskæftigelsespolitikken kan have betydning. For eksempel den virksomhedsrettede indsats, og at flygtninge som udgangspunkt nu bliver erklæret jobparate og ikke skal igennem aktivering, før de kan søge job. NB-Beskæftigelse har tidligere beskrevet, hvordan forholdsvis mange flygtninge fik fodfæste under opsvinget fra 2003 til 2008. Dengang var antallet af flygtninge dog betydeligt mindre.

______________________________________________________________________

Fakta om flygtninge og familiesammenførte 1997-2017

8.400 er rejst igen 

I alt blev der givet 125.000 opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte fra 1997 til 2017. Nogle af flygtningene har fået mere end en opholdstilladelse, så bruttogruppen i grafikken nedenfor er så mange, der i perioden har fået ophold på baggrund af asyl. 8.400 er rejst ud, og nogle er døde, så der bor nu 95.000 flygtninge i Danmark, der er kommet hertil over de seneste 20 år.

Køn og alder ved indvandring

56 procent af flygtningene og de familiesammenførte, der kom til Danmark i 1997 til 2017  er mænd. Der var næsten lige mange mænd og kvinder fra 2002 til 2006 (51 og 49 procent), mens mændene har udgjort 58 procent de seneste ti år.

Voksne i alderen 18-39 år udgør den største del af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte. I 2002-2006 kom der dog flest børn under 18.

Her et overblik over, hvordan flygtningene er blevet fordelt mellem kommunerne fra 1997 til 2007. Man skal huske, at de store tal for storbyerne modsvares af et stort befolkningsunderlag.

Rettelse: Vi har rettet antallet af udrejste til 8.400 under Fakta om flygtninge. Tidligere stod der 30.000. Det var forkert, som man kan se i rapporten Fakta om flygtningegruppen 1997-2017.