I et svar til en dansk udviklingsarbejder i Afrika fastholder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) opholdskravet. 

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Danskere i udlandet er usikre på deres ret til dagpenge, her godt en uge før loven ventes vedtaget i Folketinget med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer. Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger vil fire ud af ti, der rammes af loven, være danskere.

“Det mest sandsynlige scenarie er, at de i stedet kommer på integrationsydelse”, siger konsulent i FTF, Torben D. Jensen.

En dansk udviklingsarbejder i Afrika fik i går svar på sin henvendelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det skete gennem et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Jannik Møller har arbejdet for en tysk udviklingsorganisation i Nigeria og Etiopien i fem år. Han betaler skat i Danmark, som han har gjort i mange år. Han betaler kontingent til A-kassen og har hus og familie i Danmark. Hvis han vender hjem uden arbejde, må han gå fra hus og hjem, skriver han til ministeren.

Om det har nogen betydning, er svært at gennemskue af ministerens svar. “Opholdskravet sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser i Danmark er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund, og at man så vidt muligt har bidraget hertil igennem en længere årrække,” skriver Troels Lund Poulsen.

Det mener Jannik Møller, at han dokumenterer, men han får ikke nogen garanti fra ministeren om, at han kan få dagpenge, hvis han vender hjem til arbejdsløshed. Ministeren skriver afslutningsvis:

“(…) det er mit klare indtryk, at danskere, der har været ude at arbejde i udlandet, ikke vender tilbage til Danmark for at gå på dagpenge, men for at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet.”

Der er en række undtagelser i lovforslaget, bl.a. for studerende og “personer, der er udstationeret for en dansk virksomhed eller det offentlige.” Det hjælper dog ikke Jannik Møller, der arbejder for en tysk udviklingsorganisation.

A-kasserne i kampagne mod opholdskravet

Danske A-kasser har i tidligere breve til beskæftigelsesministeren problematiseret, at danske borgere der arbejder for udenlandske virksomheder i f.eks. USA, Australien og Kina bliver ramt af opholdskravet. “Det vil endda ramme med tilbagevirkende kraft, og det kan tilmed ramme deres ægtefæller eller børn, hvis de har været med ude. Når de kommer hjem til Danmark, skal de vente helt op til syv år for at være berettiget til dagpenge – også selvom de har betalt til en a-kasse i årevis”, skriver formanden for Danske A-Kasser, Torben Poulsen.

Avisen.dk skriver i dag, at samtlige medlemmer af Folketinget har fået brev fra Danske A-Kasser, som gør opmærksom på problematikken, og som opfordrer dem til at stemme nej til lovforslaget. ‘

Regeringen har dog et flertal med regeringen og Dansk Folkeparti, men har mistet Socialdemokratiets opbakning efter henvendelser fra mange udlandsdanskere.

Det skal ramme udlændinge

Lovforslaget skal ramme udlændinge uden for EU og EØS. Ifølge forslaget skal man have boet i Danmark eller et EU/EØS land i syv ud af otte år for at have ret til dagpenge fra en arbejdsløshedskasse. I dag optjener man retten til dagpenge i to år efter 12 eller 13 måneders arbejde. Perioden kan udvides med et år, hvis man tjener penge ind imellem. Med den nye lov kan nytilkomne europæiske arbejdere og flygtninge først få dagpenge efter seks år, uanset hvor meget de arbejder.

Regeringen forventer, at 20.000 melder sig ud af A-kasserne, når loven om opholdskrav gennemføres.

Flere på integrationsydelse

Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger vil loven betyde, at fire ud af ti, der rammes, er danskere. Ud af 4.500 personer, der årligt berøres, vil 1.750 være danske statsborgere og ca. 2.750 tredjelandsborgere.

Alternativet til dagpenge vil for mange være integrationsydelse, som gives til både udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, og til danskere, der kommer tilbage efter at have boet i udlandet. For at få kontanthjælp i stedet for integrationsydelse, skal man have opholdt sig i Danmark i syv ud af otte år.

Finansministeriet vurderer, at opholdskravet vil betyde, at 12.000 flere er på integrationsydelse i 2025, skrev Jyllands Posten i august.

Lovforslaget ventes vedtaget den 20. december.