Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I forbindelse med en kritisk TV-udsendelse i DR om mentorordninger meddelte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i september, at han havde iværksat en undersøgelse af mentorordningen i alle landets kommuner.

I TV-udsendelsen blev Brøndby, Køge og Københavns kommuner kritiseret for at have betalt private mentorer, som aldrig leverede den aftalte hjælp til udsatte borgere. Undersøgelsen skal derfor kortlægge, om kontrolsystemerne i kommunerne virker og stiller bl.a. disse tre centrale spørgsmål:

• Har kommunen konstateret fejl eller uregelmæssigheder ved tilsynet?
• Har kommunen taget de nødvendige initiativer, hvis tilsynet har afdækket uregelmæssigheder eller fejl?
• Er evt. konstaterede uregelmæssigheder rapporteret til kommunens ledelse?

20 af kommunerne er udtaget til en stikprøvekontrol af borgere, der modtager ressourceforløbsydelse, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.  I hver kommune vil en revisor gennemgå 20 konkrete sager, hvor borgere har fået bevilget mentorordning.

De 20 kommuner, der er udvalgt til en stikprøvekontrol af mentorordningen, er valgt efter geografisk beliggenhed, forskellighed i størrelse, og hvor meget de har brugt på mentorordningerne.

Ifølge et udtræk fra statistikbanken.dk, som STAR har lavet for NB-Beskæftigelse, er der i 2017 brugt i alt 871 millioner kroner til mentorordninger. Langt de fleste penge er brugt på mentorer til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, i alt 534 millioner. Til mentorudgifter ved ressourceforløb har kommunerne brugt i alt 152 millioner kroner.

I et brev til kommunalbestyrelserne i landets 98 kommuner skriver STAR, at formålet med undersøgelsen er at sikre, at kommunernes tilsyns- og kontrolprocedurer sikrer, citat:

• at der er opstillet klare mål for mentorstøtten for den enkelte borger
• at der i forbindelse med beslutning om bevilling og udbetaling af mentorstøtte påses og følges op på, at borgeren modtager en personlig støtte, der understøtter det tilsigtede formål med støtten til den pågældende person
• at der ved bevilling og og udbetaling af mentorstøtte er taget skyldige økonomiske hensyn, og
• at der ikke sker en utilsigtet brug og evt. misbrug af mentrordningen

STAR har modtaget svar fra revisorerne den 1. oktober og er nu i gang med at analysere resultaterne. Ifølge kontorchef Søren Tingskov i Tilsyn og Kontrol bliver undersøgelsen offentliggjort “snarest muligt, når vi er færdige med at kigge på resultaterne, og vi har præsenteret ministeren for dem.”

I 2016 blev mentorordningen ved lov den mindste indsats, kommunerne kunne tilbyde borgere på kontanthjælp. Der er dog stor forskel på, hvor meget kommunerne har benyttet ordningen, og “der er en gruppe af ydelsesmodtagere, der hverken får aktiv indsats eller mentorstøtte,” skriver STAR til kommunerne og revisorerne.

Loven om mentorstøtte bortfalder i 2019, og regeringen har i Erhvervs- og vækstpakken beregnet en besparelse på 870 millioner om året på omlægning af hele mentorordningen.