(ARKIV) Sygedagpenge koster mere end arbejdsløshedsunderstøttelse, så det kan betale sig at få syge hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.(

(ARKIV) Sygedagpenge koster mere end arbejdsløshedsunderstøttelse, så det kan betale sig at få syge hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.( - Foto: Morten Dueholm)

International og dansk forskning: Der er penge i at få syge hurtigt i arbejde

Der er stort økonomisk potentiale i at få sygemeldte hurtigt tilbage i arbejde, skriver bl.a. en dansk forsker i et internationalt tidsskrift og arbejdskraft-økonomi Labour Economics. Det, der virker bedst, er at syge fastholder kontakten til arbejdspladsen og kommer hurtigt i gang. 

Udgivet: 27/09/2018

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det koster mere at folk er syge, end at de er arbejdsløse, skriver tre forskere i en artikel i Labour Economics. OECD landene brugte i 2007 samlet 0,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på sygedagpenge, mens de kun brugte 0,55 procent af BNP  på arbejdsløshedsunderstøttelse.

De syge udgør samtidig en stor arbejdskraftreserve, især dem, der kommer lige fra job, og som derfor hurtigt kan komme i gang igen, når de bliver raske. Hvis der altså ikke går for lang tid, er forskernes konklusion.

Det er altså godt for samfundsøkonomien, for virksomhederne – og også for den enkelte, hvis arbejdet genoptages hurtigt, for risikoen for lang tids arbejdsløshed er stor, hvis sygeperioden er for lang, skriver de tre forskere.

De baserer artiklen på forskningsprojekter i bl.a. Danmark, Sverige og Holland. Fra Danmark beskrives et forskningsprojekt, der viser, at tilbage-til-arbejde programmer giver flere selvforsørgende, færre i arbejdsløshed og også færre, der går tidligt på pension.

Tilbage-til-arbejde programmerne i Danmark har langvarig effekt, men kun for syge, der kommer direkte fra arbejdsmarkedet, og kun for fysisk syge, ikke psykisk syge, skriver forfatterne til artiklen i Labour Politics.

Fra Sverige er der forskning, der viser, at langvarig og intensiv revalidering ikke har den nogen betydning for, om syge vender tilbage til arbejdsmarkedet. Her ses der også nogle negative effekter af tidlige samtaler om arbejdsevne. I Holland derimod viser et forskningsprojekt gode resultater med at få langtidssyge (mere end ni måneder) i arbejde med Tilbage-til-arbejde programmer.

OECD eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling er de industrialiserede landes økonomiske samarbejdsorganisation. 

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]