Erhvervsminister Brian Mikkelsen har givet kommunerne magten over de lokale erhvervshuse. (

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har givet kommunerne magten over de lokale erhvervshuse. ( - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Aftale giver kommunerne magten over erhvervshuse

Forliget om erhvervsfremme understreger, at kommunerne har sikret sig magten over den regionale erhvervsfremmeindsats. Se her, hvordan kommunerne i fremtiden får den afgørende magt.

Udgivet: 25/05/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne kommer til at sidde tungt på magten over de nye erhvervshuse. De Kommunale Kontakt-Råd (KKR) skal således udpege otte af de ti medlemmer af bestyrelserne, mens Regionsrådet kun udpeger en og de faglige hovedorganisationer i fællesskab indstiller et medlem.

Af de otte KKR-udpegede er det dog kun tre, som må have en kommunal baggrund, mens fire skal være virksomhedsrepræsentanter, som udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationerne. Den sidste KKR-udpegede skal komme fra en vidensinstitution.

Den enkelte kommune får mindre råderum 

Kommunerenes rolle i det nye erhvervsfremmesystem understreger det samlede billede af, at KL i en forståelse med regeringen fra onsdag accepterede en mere begrænset rolle for den enkelte kommune i selve rådgivningsdelen, mod at kommunerne får den afgørende indflydelse på de nye erhvervshuse.

Kommunerne får også en betydelig indflydelse på bestyrelsen for Danmarks Erhvervsfremme. Her vil KKR udpege 5 kommunale repræsentanter ud af de 16 medlemmer af bestyrelsen.

Seks medlemmer skal komme fra erhvervslivet (herunder SMV’er og en fra en turismevirksomhed), og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationerne.

Af de resterende fem medlemmer udpeger regionsrådene en, arbejdstagerorganisationerne en, uddannelses- og forskningsministeren en fra en vidensinstitution og endeligt udpeges et medlem fra staten. Formanden udpeges af erhvervsministeren og skal komme fra erhvervslivet.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]