(Arkiv) Langt de fleste jobcentre har sendt frontmedarbejdere på hjemmearbejde efter smittestigning. Kun i København og Gladsaxe skal alle på arbejde.

(Arkiv) Langt de fleste jobcentre har sendt frontmedarbejdere på hjemmearbejde efter smittestigning. Kun i København og Gladsaxe skal alle på arbejde. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

FAKTA: De fleste jobcentre i hovedstadsområdet følger STAR's anbefaling om hjemmearbejde

Kun i København og Gladsaxe skal alle frontmedarbejdere møde på arbejde.

Udgivet: 10/09/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Hjemmearbejde og digitale og telefoniske samtaler skal få jobcentrene til at være med til at mindske smittetrykket i de 18 kommuner, der mandag udgjorde en større smitterisiko ved covid-19, skrev STAR til kommuner og a-kasser i tirsdags. De fleste af jobcentrene har fulgt opfordringen, mens to kommuner skiller sig ud.

I København og Gladsaxe er alle medarbejdere på arbejde. Læs mere om de to kommuner i en anden artikel her på siden.

NB-Beskæftigelse har spurgt alle 18 kommuner, hvordan de har fulgt anvisningerne fra STAR. Svarene kan i kort udgave ses i tabellen nedenfor. Det skal bemærkes, at der kun er 16 jobcentre, da Dragør og Ishøj hører under andre kommuners jobcentre (se tabellen).

I otte-ni kommuner kommuner arbejder op mod halvdelen eller flere nu hjemme. Andre kommuner opgør ikke, hvor mange medarbejdere, der arbejder hjemme. Det sker efter behov og muligheder i forhold til at kunne udføre arbejdet, mens for eksempel Frederiksberg Kommune skriver, at medarbejderne arbejder hjemme "i begrænset omfang."

STAR: Følg sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Kommunerne bruger også i høj grad muligheden for at gennemføre samtaler telefonisk eller digitalt. Her er kun København en undtagelse.

I Gladsaxe, hvor alle er på arbejde, kan samtaler gennemføres telefonisk, hvis borgeren beder om det. Som udgangspunkt foregår de dog ved fysisk fremmøde.

En lang række kommuner har gennemført de fleste samtaler telefonisk og digitalt siden genåbningen af jobcentrene før sommerferien.

Opdatering til nedenstående tabel 15.9.:

Direktøren for Københavns Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning har i et interview i A4 Arbejdsliv åbnet op for hjemmearbejde. Forvaltningen skriver til NB-Beskæftigelse, at det ikke på nuværende tidspunkt omfatter frontmedarbejdere i jobcentret. Forvaltningen skriver videre:

"Vi holder allerede både telefoniske og virtuelle samtaler. Vi har ikke for nuværende planer om at øge antallet af telefoniske/virtuelle samtaler."

Opdateret 17.9.: Herlev Kommune er kommet med i tabellen efter svar fra byrådsmedlem. Incidenstallene er ikke opdateret siden 9.9.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Beskæftigelsesindsats

Emner: Jobcenter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]