Ledighed faldt i 18 kommuner over månedsskiftet fra april til maj
Den forventede store stigning i arbejdsløsheden udeblev over månedskiftet, hvor ledigheden under coronakrisen på landsplan steg med 1,7 procent fra 30. april til 3. maj. Der er stor forskel på udviklingen i kommunerne, som kan ses her.
Udgivet: 05/05/2020
Der var frygt for, at ledigheden ville stige markant 1. maj, hvor opsigelsesvarsler på en måned udløb for første gang, siden statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af landet ned ned på et pressemøde 11. marts.
Men stigningen fra 30. april til 1. maj blev ikke så stor. På landsplan steg ledighedstallet under coronakrisen med 1,7 procent fra 30. april til 3. maj.
Hele 18 kommuner oplevede over månedsskiftet et fald i coronaledigheden. Nogle et meget lille fald, mens Thisted og Jammerbugt havde et fald på omkring to procent.
Der var op til månedsskiftet en forventning blandt økonomer om en stigning i ledigheden, da nogle af dem, der er blevet fyret i marts, har haft et opsigelsesvarsel på en måned. Derfor er de først meldt ledige i maj.
Der er fortsat en skjult ledighed blandt de 150.000, som virksomhederne ifølge Erhvervsstyrelsen har søgt om lønkompensation til.
På kortet ses udviklingen i ledigheden i landets kommuner over månedsskiftet.
Efter kortet er der tabeller over kommunernes udvikling i ledighed fra 30. april til 3. maj og et overblik over den samlede udvikling i kommunerne frem til 3. maj.
Det skal understreges, at stigning i coronaledigheden betyder den procentvise stigning i den samlede ledighed, der i marts var på 4,1 procent.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28










































