Et “paradigmeskifte” med mere frihed, faglighed og tillid i sagsbehandlingen.

Sådan blev den længe ventede lov om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov beskrevet i sommer. Her indgik regeringen og et bredt flertal aftalen om udmøntningen af de 10 principper for en ny lov om helhedsorienteret indsats, som partierne på Christiansborg blev enige om tilbage i 2018.

Loven, som forventes vedtaget næste forår og at træde i kraft 1. juli 2023, skal gøre op med livtag med kommunal silotænkning og bureaukrati.

Borgere med komplekse problemer oplever ofte, at indsatserne fra forskellige myndigheder og afdelinger ikke hænger sammen. Problemet starter med lovgivningen, fortsætter i sektorsiloerne med statslig styring og viser sig i mødet med borgeren, når medarbejdere har forskellige syn og løsninger på borgerens udfordringer.

Det betyder, at borgerne får forskellige meldinger fra forskellige fagpersoner, og at løsningerne på borgernes udfordringer ikke nødvendigvis spiller sammen.

Men allerede nu arbejder mange kommuner med at udvikle helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere på tværs af familieafdelinger, jobcentre, socialafdelinger og andre myndigheder.

I publikation ”Helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere – metoder og redskaber” samler KL op på erfaringerne på området.

Den indeholder generelle anbefalinger om arbejdet med helhedsindsatser og beskriver en række konkrete kommunale eksempler på, hvordan kommunerne udvikler fælles faglige metoder på tværs af afdelinger.

”Kommunerne spiller en afgørende rolle i at skabe større sammenhæng i borgerens møde med kommunen. Det handler blandt andet om at reducere antallet af kontaktpunkter, den enkelte har til det offentlige, og at sikre, at vi alle arbejder mod det samme mål," fortæller Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Odense Kommune.

"Vi skal ikke møde borgeren på systemets præmisser, men derimod på borgerens egne præmisser. Det er en meget stor omstilling for vores medarbejdere arbejder med meget forskellig lovgivning og statslig styring i for eksempel socialafdelingen, familieafdelingen og jobcenteret. Det skal vi løfte os op over og tage borgerens perspektiv,” siger han.

Publikationen har til formål at inspirere og formidle erfaringer mellem kommunerne – både til dem, der er i gang og til dem, der nu igangsætter et helhedsorienteret arbejde for at være klar til en hovedlov næste år. Med seks overordnede punkter giver den et indblik i, hvad der er afgørende for, at man lykkes med en helhedsorienteret indsats.

Seks anbefalinger fra KL til en helhedsorienteret indsats:

”Den nye hovedlov repræsenterer et paradigmeskift i dansk lovgivning. I stedet for flere regler og mere silotænkning får vi nu fokus på, at medarbejdere og borgere i stedet skal have frihed til i fællesskab selv at finde frem til de bedste løsninger. Det ser vi meget frem til at arbejde endnu mere med, og vi håber, at de gode erfaringer, som mange kommuner allerede har gjort sig, kan være med til at inspirere endnu flere til arbejdet med den nye hovedlov,” siger Peter Rahbæk Juel.

Læs mere om de seks anbefalingerne nedenfor.

1. Rammebetingelser i ledelseskæden

Kommuner, som har gode resultater med de helhedsorienterede indsatser, er kendetegnet ved en stærk opbakning fra kommunalbestyrelsen til direktionen.

Med andre ord forudsætter gode initiativer i de udførende led, at rammebetingelserne, at der er opbakning politisk. I kommunerne er der oftest også en vilje til at investere i de helhedsorienterede løsninger.

2. Mødet med borgerne

I kommuner med helhedsorienterede indsatser, skabes løsningerne sammen med borgeren. De skal bygge på borgerens egne ønsker, motivation og involvering.

Beskæftigelseslovgivningen er præget af en detailstyring, og mødet med borgeren er påvirket af regler, der sætter rammer for både proces, samtale, produktion og endda i mange tilfælde samtalens indhold. Det er en udfordring for en helhedsorienteret indsats.

Netop derfor er mange kommuner i færd med at omstille deres tilgang fra at bygge på systemets præmisser til at bygge på borgerens præmisser. De gør op med den myndighedsorienterede tilgang i mødet med borgeren.

Men det stiller store krav til sagsbehandlerne, når man skifter fra kun at arbejde på systemets præmisser til at arbejde på borgerens præmisser. Det gælder både sagsbehandlerens syn på borgeren, indholdet i samarbejdet og varetagelsen af myndighedsrollen, skriver KL.

3. Fælles faglig forståelse på tværs af afdelinger

Samarbejdet mellem afdelingerne udfordres af, at de kan have forskellige intentioner og forskellige faglige mål, når de møder udsatte borgere. Oftest mangler en fælles faglig forståelse og fokus.

Flere kommuner er derfor begyndt udviklingen af helhedsorienterede indsatser med netop at udvikle en fælles forståelse og fælles faglige metoder på tværs af socialafdelingen, jobcenteret, familieafdelingen og andre afdelinger.

Oftest handler det om at blive enige om fælles overordnede mål og intentioner, fælles perspektiv og faglig metode på mødet med borgeren og fælles kendskab og indsigt mellem afdelinger.

4. Fælles udredning og IT

Ved helhedsorienterede indsatser er det vigtigt, at borgeren oplever, at udredning hænger sammen og går på tværs af afdelinger og forvaltninger.

I kommuner med helhedsindsatser tilrettelægger de derfor en fælles proces sammen med borgeren på tværs af afdelinger. Man anlægger et helhedssyn på borgerens livssituation, og beslutningen om indsatser træffes på tværs af afdelingerne og sammen med borgeren i forlængelse af en fælles udredning.

Fordi der ikke findes én national it-løsning for helhedsorienteret indsats, har flere kommuner udviklet lokale løsninger, som oftest har til formål at samle borgerens plan, hjælpe sagsbehandlerne med tværgående sagsoverblik og understøtte registrering og journalisering.

5. Medarbejderkompetencer

En helhedsorienteret indsats stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. Der er mange forskellige tendenser i omstillingen til en mere helhedsorienteret indsats, og de kombineres forskelligt rundt om i kommunerne.

KL har forsøgt at samle nogle af de mest hyppige under overskrifterne:

- Fra mange sagsbehandlere til færre kontakter

- Frasnævert paragrafansvar til bredere fagligt ansvar

- Fra hver sin plan til én fælles plan for borgeren

- Fra begrænset myndighedsansvar til større beslutningskompetence

- Fra regelstyret samtale til empowerment

- Fra skarp deling til flydende grænse mellem myndighed og udfører

- Fra én borger til hele familien

- Fra faglige subkulturer til fagligt forpligtende fælles

6. Effekter og investeringsstrategier

I de fleste kommuner med omstilling mod mere helhedsorienterede indsatser har der været fokus på effekter af indsatsen.

Derfor har flere kommuner udviklet progressionsmålinger. Dog har en del kommuner erfaret, at disse ikke bør anvendes som et direkte dialogværktøj med borgeren.

I stedet er der fokus på mere enkle redskaber, som det faglige værktøj ”trivselslinealen” eller overordnede registreringer.

KL samler løbende op på erfaringer

KL samler løbende op på de kommunale erfaringer med helhedsorienteret indsatser, og ”Helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere – metoder og redskaber” følger op på publikationen ”Helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere – hvorfor og hvordan”, som udkom sidste år.

Med loven om helhedsindsatser følger et implementeringsprogram, som træder i kraft 1. januar, inden selve loven træder i kraft 1. juli

Fakta: 11 kommuner har bidraget med ekspertise

KL har nedsat en arbejdsgruppe med 11 kommuner, der har bidraget med deres ekspertise, eksempler og synspunkter til publikationens anbefalinger.

De 11 kommuner er Viborg, Hjørring, Assens, Halsnæs, Frederikssund, Ballerup, København, Odense, Esbjerg, Syddjurs og Lolland kommuner. Publikationen indeholder desuden eksempler fra andre end disse kommuner.