Regeringen vurderer i sin 2030-plan, at der er et potentiale for at øge arbejdsudbuddet med 40.000 fuldtidspersoner i de kommende år. Knap halvdelen af potentialet finder regeringen blandt ikke-vestlige arbejdsløse indvandrere (8.000), mennesker der har været på langvarig kontanthjælp (7.500) og blandt unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse (4.000).

Det øvrige potentiale skal findes blandt

- unge, der skal fuldføre en faglært uddannelse

- seniorer, der bliver længere på arbejdsmarkedet

- kortere sygefravær

- mindre deltid og mere fuldtidsarbejde

I de otte potentialer nævnes også 'kompetencer der passer til fremtidens behov.' Her er der ikke sat tal på.

De otte potentialer

Her er de regeringens otte potentialer i et uddrag fra 2030-planen (side 74-75):

1. Flere unge som gennemfører en faglært uddannelse

Kompetencerne blandt faglærte udgør en vigtig del af arbejdsstyrken. I de kommende år vil der blive brug for flere faglærte i ældreplejen, og faglært arbejdskraft er også afgørende for at understøtte den grønne omstilling. Men udbuddet af faglærte står til at falde, fordi for få unge starter og for mange falder fra på de erhvervsfaglige uddannelser.

Hvis flere af de unge, som i dag ikke gennemfører en uddannelse – eller gennemfører en uddannelse, der ikke er tilstrækkelig efterspurgt på arbejdsmarkedet – i stedet gennemfører en erhvervsuddannelse, som der er høj efterspørgsel efter, kan det forbedre løn- og beskæftigelsesmulighederne for den enkelte, reducere restgruppen uden uddannelse eller job og styrke samfundsøkonomien.

Hvis det fx lykkes at indfri den politiske målsætning om, at fuldførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne øges til 67 pct. i 2025 fra det nuværende niveau på 59 pct., øges antallet af faglærte i beskæftigelsen med ca. 20.000. Desuden øges den samlede fuldtidsbeskæftigelse med 1.000 personer i 2030 og mere på længere sigt.

2. Flere med ikke-vestlig baggrund skal deltage på arbejdsmarkedet

Tilknytningen til arbejdsmarkedet for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er stadig betydeligt lavere end for resten af samfundet, selvom der har været fremgang over de sidste 20 år. Det betyder, at relativt færre er i beskæftigelse – særligt blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund – sammenlignet med andre befolkningsgrupper.

Det er derfor en klar ambition, at beskæftigelsesfrekvensen øges frem mod 2030. Det vil både understøtte integration og sammenhængskraft og desuden betyde mere arbejdskraft. Hvis beskæftigelsesgabet mellem personer med ikkevestlig baggrund og personer med dansk oprindelse reduceres med yderligere en tiendedel over de næste otte år, svarer det til et løft af beskæftigelsen på ca. 8.000 personer i 2030.

3. Færre voksne der langvarigt står uden for arbejdsfællesskabet

Ledighed eller sygdom kan ramme alle i perioder. I Danmark går forholdsvist generøse ydelser og en aktiv arbejdsmarkedspolitik hånd i hånd. Imidlertid er der også en gruppe af voksne, for hvem midlertidige ydelser er blevet en længerevarende livssituation. Denne gruppe skal understøttes og hjælpes ind på arbejdsmarkedet. Alle skal have gode chancer for at være en del af og bidrage til fællesskabet. Hvis det fx lykkes at reducere denne gruppe af voksne med dansk eller vestlig herkomst med 10 pct., svarer det til et beskæftigelsesløft på 7.500 fuldtidspersoner.

4. Færre unge som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse

På trods af generelt gode muligheder for at få job eller uddannelse er der en gruppe unge, som ikke er i beskæftigelse, og som hverken er i gang med eller har en uddannelse. Mange årsager kan ligge bag, herunder sociale udfordringer, psykisk sårbarhed eller utilstrækkeligt udbytte af folkeskolen. Uanset årsag, så er det et tab for den enkelte og samfundet. Flere skal hjælpes videre til enten beskæftigelse eller en kompetencegivende uddannelse.

Konkret er målet, at andelen uden uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet skal halveres frem mod 2030. Hvis en tredjedel af målet opnås ved at flere lykkes med at komme i job, vil det illustrativt svare til et beskæftigelsespotentiale i 2030 på 4.000 fuldtidspersoner.

5. Flere seniorer skal have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen for personer tæt på eller over folkepensionsalderen er steget markant gennem et par årtier. Det afspejler blandt andet gennemførte reformer, stigende uddannelsesniveau og bedre helbred. Senest er den økonomiske gevinst ved at arbejde efter folkepensionsalderen øget i kraft af aftalerne i kølvandet på udspillet Danmark kan mere I. Fremgangen i seniorernes beskæftigelse har over en årrække været større end i vores nabolande, men fra et lavere udgangspunkt. Beskæftigelsen blandt seniorer er derfor stadig lavere end i fx Sverige og Norge.

Det er vigtigt, at vi fortsat understøtter seniorers lyst til at forblive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen er nået. Hvis fx beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over folkepensionsalderen øges til niveauet i Sverige og Norge, svarer det til, at beskæftigelsen øges med 7.500 ekstra fuldtidsbeskæftigede – ud over hvad der allerede er forventet fra indførte tiltag i forbindelse med Danmark kan mere I.

6. Reduceret sygefravær og færre med deltid

Sygdom er en belastning for den enkelte og sygdomsfravær er en væsentlig samfundsomkostning. I 2019 var det gennemsnitlige sygefravær blandt fuldtidsansatte i kommuner og regioner hhv. 13,2 og 12,1 dage. I staten og i den private sektor var sygefraværet henholdsvis 7,6 og 6,9 dage pr. fuldtidsansat. Hvis sygefraværet reduceres med en

tiendedel i gennemsnit blandt alle ansatte i kommuner og regioner, svarer det til, at beskæftigelsen øges med 3.000 fuldtidsbeskæftigede.

Tilsvarende er der potentiale, hvis flere deltidsansatte vælger og får mulighed for flere arbejdstimer. Hvis fx bare 3 pct. af alle 20-59-årige deltidsansatte skiftede til at arbejde på fuldtid, svarer det til knap 6.000 flere fuldtidsbeskæftigede.

7. Kompetencer der passer til fremtidens behov

Som følge af blandt andet den teknologiske og demografiske udvikling sker der løbende ændringer i hvilke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Derfor bør der løbende ses på, om uddannelsessystemet er tidssvarende og leverer de kompetencer, der er brug for. De rigtige kompetencer, fx i form af flere faglærte, kan både understøtte den grønne omstilling og bidrage til, at der er kvalificerede medarbejdere til den offentlige velfærd. Samtidig er der de seneste år færre, der har søgt ind på velfærdsuddannelser såsom sygeplejerske, lærer eller pædagog.

Den udvikling skal vi have vendt. Også de øvrige videregående uddannelser skal løbende følge med udviklingen. I dag forventes mere end hver fjerde ung at tage en kandidatuddannelse. Det stigende antal betyder, at flere skal finde beskæftigelse i nye dele af arbejdsmarkedet, der kræver andre kompetencer end tidligere. De videregående uddannelser skal derfor også tilpasses den virkelighed, de studerende vil møde efter studiet.

Med Danmark kan mere III foreslår regeringen, at kandidatuddannelserne skal have en mere fleksibel struktur, herunder med indførelse af arbejdsmarkedsrettede 1-årige kandidatuddannelser, der ruster de unge med kompetencer, som danske virksomheder efterspørger. Som del af investeringerne i fremtiden lægger regeringen op til nye investeringer i uddannelse, herunder til fremtidssikring af velfærdsuddannelserne.

8. Flere ufaglærte voksne skal opkvalificeres

Selv om antallet af ufaglærte har været faldende i takt med, at uddannelsesniveauet er steget, er der fortsat en stor andel af de voksne generationer, som er ufaglærte. Og i takt med at der på arbejdsmarkedet i højere grad bliver efterspurgt uddannet arbejdskraft, falder efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft. Når der samtidig er udsigt til et faldende udbud af faglært arbejdskraft, vil det være et vigtigt bidrag, hvis flere ufaglærte voksne kan opkvalificeres til faglært niveau eller opnå andre kompetencer, som særligt er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Gabet i beskæftigelsesfrekvensen mellem voksne ufaglærte og faglærte er omtrent 20 pct.-point (blandt 30-64-årige personer med dansk eller vestlig herkomst). Hvis en øget opkvalificering af voksne ufaglærte kan nedbringe gabet med 5 pct., vil det svare til, at beskæftigelsen blandt ufaglærte stiger med ca. 3.500 fuldtidspersoner i 2030.