Hvordan kan udgifterne til jobcentrene være nogenlunde stabil, når der i de sidste mange år er blevet stadig færre arbejdsløse? Det har forskere i VIVE nogle forklaringer på i en rapport, der er lavet på opdrag af regeringen og KL.

Fra 2011 til 2019 faldt arbejdsløsheden fra fire til to procent, samtidig med at udgifterne til jobcenterdrift og beskæftigelsesindsatser lå nogenlunde stabilt på mellem 11 og 12 milliarder kroner. I tider med højrøstede krav om lukning af jobcentrene fra flere af Folketingets partier er gode forklaringer helt afgørende.

Dem kommer VIVE-forskerne med i deres analyser. De kan dog ikke helt udelukke, at jobcentrene på trods af de gode forklaringer også er for dårlige til at fyre medarbejdere, når opgaverne bliver færre.

De overordnede forklaringer på den tilsyneladende modsætning er dog, at mens stadig flere jobparate arbejdsløse er kommet i arbejde, er der samtidig en stigning af mennesker, der er tilknyttet et jobcenter, der er langt fra arbejdsmarkedet. Samtidig har politiske reformer øget både samtaler og beskæftigelsesindsatser for alle.

Prisen for en arbejdsløs

Prisen på en fuldtidsarbejdsløs er steget med 3.700 kroner på otte år, opgør VIVE-forskerne. Fra cirka 30.500 i 2011 til omkring 34.200 i 2019. Det er en stigning på 12 procent.

Rapporten peger på fire grunde til, at det er blevet dyrere for hver arbejdsløs og sygemeldt, der er tilmeldt jobcentrene.

Se grafikker over udviklingen længere nede i artiklen.

"Disse ændringer har samlet set medført flere opgaver – og dermed højere driftsudgifter – til jobcentrene," konkluderer rapporten.

Og det selvom antallet af offentligt forsørgede faldt med 70.000 mellem 2011 og 2018 - fra 1,12 millioner til 1,05 millioner.

For mange ansatte?

VIVE-forskerne fremsætter også den hypotese, at jobcentrene ikke tilpasser medarbejderkapaciteten, når arbejdsløsheden falder.

"Denne hypotese understøttes af, at udgiften til jobcenterdrift og beskæftigelsesindsats især er steget i de kommuner, som har haft det relativt største fald i antallet af ledige – og som dermed kan have haft de største problemer med at tilpasse driftsudgifterne til den lavere sagsstamme," skriver forskerne.

Det betaler sig at investere

Det er kommuner med de bedste rammevilkår - som for eksempel en uddannet arbejdskraft og adgang til et stort og variabelt arbejdsmarked - der bruger flest penge på en arbejdsløs. Samtidig bruger store kommuner færre penge per ledig.

"Udgiftsmæssige driftsfordele i store kommuner kan bidrage til at forklare resultatet, men det er også muligt, at store kommuner investerer mindre i beskæftigelsesindsatsen end mindre kommuner," står der i rapporten.

Analysen viser også, at det er nemmere at finde arbejde i de mindste kommuner, som samtidig bruger flere ressourcer på de arbejdsløse.

"Resultaterne er dermed konsistente med, at et højere ressourceforbrug medfører højere afgangsrater til beskæftigelse," skriver forskerne. Det betyder, at det kan betale sig at investere i beskæftigelsesindsatser.

"Andre mulige – og ikke gensidigt udelukkende – forklaringer er, at mulighederne for at tilrettelægge en borgerorienteret og fleksibel helhedsorienteret indsats er bedre i små kommuner."

Sådan var udviklingen

Figur 1 viser udviklingen i arbejdsløsheden (den røde linje), fra seks procent i 2011 til 3,7 procent i 2019. Siden da er arbejdsløsheden faldet endnu mere. Samtidig er andelen af offentligt forsørgede faldet endnu mere. Fra godt fem procent i 2011 og knap seks procent i 2013 til to procent i 2019.

Samme udgifter til jobcentrene

Den øverste blågrå linje i figur 2 viser, at udgifterne til jobcentrene godt nok er faldet lidt i 2019, men generelt har ligget nogenlunde stabilt siden 2011. Udgifterne til beskæftigelsesindsatser er faldet, mens jobcenterdriften er blevet dyrere.

Flere udsatte borgere

Det er tydeligt i figur 4, at andelen af de udsatte borgere, der er tilknyttet jobcentrene, er steget. De udgør nu 64 procent, mens grupperne i 2011 var næsten lige store. Men også antallet af aktivitetsparate og modtagere af sygedagpenge er steget, skriver VIVE-forskerne.